Ny Bøger
Henrik Pontoppidan, Stækkede Vinger. Schou. 230 Sider.
Det er ingenlunde altid, at en Forfatters første Bog bærer saa tydelige Vidnesbyrd om Digterbegavelse, at den straks kan tildrage sig almindelig Opmærksomhed, men saavidt vi kan skjønne, er det Tilfældet med denne. Den unge Forf., der er Broder til Højskoleforstander Pontoppidan, er stærkt paavirket af den nyere "realistiske" Digtning og har selv ualmindelige Evner til at tegne Personer og Steder efter Virkeligheden, men han synes ogsaa at være hildet i det trøstesløse Syn paa Livet, som er saa almindeligt blandt Realisterne, og han synes som saa mange af dem at have opfattet det som en Digters nærmeste Opgave at vise, at han grundig kjender Vrangsiden af Menneskelivet. Dog er der meget, der tyder paa, at hans Livssyn ingenlunde er fæstnet, og at han selv har en sundere Natur og et mere aabent Øje for det gode og skjønne i Verden end adskillige andre af den "moderne" Skole, som han har sluttet sig til; og man tør derfor maaske haabe, at han kan udvikle sig til en ægte Virkelighedsdigter, der formaar at skildre Menneskelivet, som det er, ikke blot hvor det er forvrænget og forkuet, men ogsaa hvor det rører sig skjønt og frit. De første Par Stykker, hvori Luften er lummer af Sanselighed, maa vel nærmest betragtes som et Vidnesbyrd om, at Forf. kjender "Moden" blandt Realisterne, og trods det Talent, der ogsaa aabenbarer sig deri, vilde vi ønske, han kun havde medtaget Skildringen af den gamle Hests triste "Endeligt" og den store Fortælling "Kirkeskuden", der mere synes at være groet i Forf.s egen Have.
