Et Kærlighedseventyr
Ny Bøger
Henrik Pontoppidan: "Et Kærligheds-Eventyr". (Gyldendalske Forlag).
Henrik Pontoppidan har i Efteraaret udsendt en af sine saakaldte "Smaa Romaner", en af de Bøger, han plejer at udsende ind mellem sine store Romaner, og som ofte – sammen med andre smaa Romaner – er forberedende Skitser for den ny store Bog, Forfatteren tumler med.
Som en saadan Skitse er det da ogsaa bedst at betragte den ny, lille Bog. "Et Kærligheds-Eventyr" er ikke betydelig i nogen Henseende og er ikke en Forfatter af Henrik Pontoppidans Evne og Ry fuldt værdig. Var ikke Sproget og Stilen der – det smukke, velformede danske Sprog og den letløbende, mesterlige fortællende Stil – ja da var det en endog meget ringe Bog. Thi selve Emnet er næsten helt Karin Michaelisk! Det drejer sig om en "bibeltro" Præstekone, som, besat af den "store Kærlighed", render fra Mand og Børn med en diabolsk Dr. phil. og derpaa hele Tiden længes efter Børnene. For at faa en Udgang paa Forvirringen (som adskillige Anmeldere mærkelig nok har karakteriseret som en "Idyl"), lader Forfatteren Præsten pludselig dø, saa Børn og Moder + Elsker kan samles i skøn Enhed. Det er en nem Roman-Udgang, som ikke tilfredsstiller nogen tænksom Læser. Man savner meget Beretningen om, "hvorledes det siden gik". Men de Vanskeligheder, som her uden Tvivl maatte komme, har Nobelpristageren, i en forbigaaende Lyst til at virke harmonisk paa Læseren, ikke taget op til Behandling. Maaske kommer den dybere sjælelige Udvikling i en senere større Roman?
H. Schr.
