Sophus Schandorph
(1836-1901). Om hans liv og forfatterskab i almindelighed henvises til Sten Rasmussens portræt i Arkiv for Dansk Litteratur.
Den så meget yngre Henrik Pontoppidan gjorde sandsynligvis bekendtskab med Schandorph gennem selskabelige samvær hos Otto Borchsenius. Skal man tro Arv og Gæld, skete det dog først efter festen for Hostrup den 27.1.1881: her kendte han kun Schandorph "fra Billeder". Derefter besøgte han også ægteparret Schandorph i deres lejlighed i Frederikborggade. Trods sin ganske hårde litterære kritik af ham, gav Pontoppidan, i sine breve, også udtryk for varme følelser, og det kan undre at han i Arv og Gæld alene omtaler ham som "den joviale Tyksak". Den litterære kritik har villet se Schandorph karrikeret i figuren Reeballe i Lykke-Per. Som for- og modbillede til den roman har Schandorphs Thomas Fris's Historie (1881) virket.
Pontoppidan har meget omfangsrigt anmeldt en af Schandorphs romaner, Birgitta Skæbne; mere kortfattet hans første erindringsbind Oplevelser (1889)
