Oplevelser

har Schandorph kaldt sin nye Bog, som han indleder med følgende Ord.

"Det er mit Haab, at Læseren ikke af disse Optegnelser om, hvad jeg husker af mit Liv, vil finde, at jeg har gjort mig til Fortællingens Helt. Det har været min Mening nærmest at give nogle Billeder af de Omgivelser, af de Personligheder og Interiører, som synes mig at være karakteristiske for de Tidsperioder, jeg har levet i."

Ordet Oplevelser kunde vist benyttes som Fællestitel for saa godt som alt, hvad Schandorph har skrevet, og de anførte Ord vil passende kunne anbringes foran en samlet Udgave af hans Værker. Der er et usædvanligt tydeligt Præg af noget selvoplevet over alle Schandorphs Fortællinger, og han har i disse saa ofte og paa saa mange Maader udnyttet sine Erindringer fra sit Barndomshjem i Ringsted, sine Skoleaar i Sorø og sit Studenterliv i Kjøbenhavn, at man ikke skulde tro det muligt for ham at fortælle sine Læsere mere nyt derom.

Men man tager Fejl. Schandorph er paa dette Punkt uudtømmelig. Han synes blot at behøve at sætte Pennen til Papiret, for at nye Billeder, nye Personer, nye Anekdoter falder ham ind.

Man læser helt igennem han "Oplevelser" med samme udelte Interesse som hans Romaner, ja man mærker tidt slet ikke, at man er paa Avtobiografiens Omraade. Det er en Levnedsbeskrivelse af samme Art som "En fattig Drengs Æventyr"1. Forskellen er blot den, at Personerne her optræder under deres virkelige Navne.

I mange af dem genkender man let Modellerne til Roman-Figurerne, og man faar her Lejlighed til at overbevise sig om, hvor strængt Schandorph har fulgt Virkeligheden, hvor faa "digteriske Friheder" han har tilladt sig at tage.

Det er denne ubestikkelige Virkelighedstroskab, der vil give Schandorphs Fortællinger et langt Liv, til Trods for, at den har belastet enkelte af dem med mere Stofmængde, end de ret vel kan bære.

Ypperligst i "Oplevelser" er Skildringerne fra Forfatterens grønneste Ungdom. Her har han kunnet bevæge sig friest og omtale alt uden Frygt for at komme til at støde nulevende for Hovedet. Alle de Personer, Forfatteren under Opvæksten er kommen i Berøring med – hans Fader, Moder, Lærere og Kammerater – er tegnede med beundringsværdig Sikkerhed.

Derimod, jo mere han i sine Optegnelser nærmer sig Nutiden, des vagere bliver Udtrykkene, des mere udflydende Konturerne. Saaledes vilde en Fremmed næppe modtage noget tydeligt Indtryk af Georg Brandes eller af den Bevægelse, denne Mand skabte i det danske Aandsliv, gennem de Antydninger, hvormed Schandorph her har ladet sig nøje.

Men maaske har han blot opsat den fyldigere og klarere Redegørelse for disse Kampens Aar, der jo ogsaa for ham selv blev den afgørende Gennembruds Tid, til en anden Gang. Han berører jo i Forordet, at hvis han endnu lever nogle Aar, "vil der altid blive'1 Tid til at fortsætte disse Optegnelser."

Forhaabentlig har Schandorph endnu mange Aar at leve i. Han taler rigtignok mange Steder, som om han var en gammel Mand, "hvis Udvikling rimeligvis er afsluttet". Det sidste haaber vi ikke, og hvad Alderen angaar, saa beviser denne nye Bog og alle de andre Arbejder, der i den sidste Tid er spredt ud fra hans Haand, at baade hans digteriske Frodighed og hans Arbejdskraft endnu er lige usvækket.

Urbanus.

 
[1] En fattig Drengs Æventyr: "En fattig Drengs Ungdomseventyr" bygget over bogtrykker og journalist Jørgen Christian Jørgensens (1815-76)s ungdomsliv. Jørg. Chr. Jørgensen var 1845 og til sin død redaktør af Laaland-Falsters Stiftstidende hvori bl.a. den radikale Schandorph selv skrev. I perioder var Jørgensen medlem af først Folketinget, siden Landstinget, hvor han stemte imod 1866-grundloven. Fortællingen, der er på størrelse med en af Pontoppidans "Smaa Romaner", stod i Fem Fortællinger 1879. Siderne 229-43 i Oplevelser er helliget den autentiske Jørgensen. tilbage
['1] blive: < fejlciteret for "være". tilbage