Erik Jansen Pontoppidan

(1847-1919) var Henrik Pontoppidans ældste bror, og det var så udpræget også hans rolle i familien hvor han ikke alene måtte forsone modsætninger mellem de yngre, men også takket være sin indbringende praksis som hudlæge var i stand til pekuniært at hjælpe når det kneb; her satte han dog grænser vis-à-vis den storforbrugende Henrik.

Erik Pontoppidan var lige så "ukirkelig"1 som Henrik der gerne ville tilbageskrive sin egen "ukirkelighed" til samme tidlige stade som Erik. Herom skriver Henrik Pontoppidan i 1932 i en af sine "Fra Drengeårene"-artikler i Flensborg Avis:

[...] nogen religiøs Betydning havde [Konfirmations-]Dagene ikke haft for mig. Trods Tonen i Hjemmet, den gennemførte Kirkelighed, var mit Forhold til Religionen mere end køligt, og Konfirmationsforberedelsen havde heller ikke formået at påvirke mig. Det var gået en af mine ældre Brødre på samme Måde. Han var den dygtigste og mest pligtopfyldende af hele Søskendeflokken, og han blev senere gift med en stærkt kirkelig interesseret Dame, som han var meget lykkelig med. Alligevel vedblev han indtil sin Død i høj Alder at være ganske uimodtagelig for religiøs Påvirkning.

At der her er tale om Erik Pontoppidan, kan der ikke være tvivl om, og Ahnlund har allerede (s. 132) draget den konklusion. Dette afsnit fulgte ikke med over i Drengeaar.

Teksten er endnu kun på skitseplan, men noterne kan følges nedenfor:
Født:[ 1847 06 16
Død:[ 1919 11 21
Nationalitet:[ dansk
Profession:[ læge
Biografi:[ 1865 student (Laudabilis)
1866 Filosofikum
Havde i tre år det Moltke'ske Stipendium
1870 iflg. Vejviserens personregister og folketællingen adresse i Rosenborggade 3, 1. sal. I samme ejendom, på tredje sal, boede onkelen Frans Djørup med sin 14 personers store husstand.
1871 bor han iflg. Vejviseren Gothersgade 393
1872 medicinsk embedseksamen (Laud)
"nogle Maaneders Ophold i Udlandet"
Reservelæge i Marinen, togter til Brasilien og Vestindien.
1874 04-1876 08 kandidat ved Kommunehospitalet og St. Hans.
1876 12 05: forsvarer disputats "Om Lupus, særligt med Hensyn til Sygdommens Væsen og Ætiologi".
1876 12 ("umiddelbart efter disputatsen") til Vestindien
1877 03-1881 praktiserende læge og kommunelæge på St. Thomas. Han kom hjem på besøg
Et års rejse rundt i Amerika og på Sandwichøerne
1882 03-1885 02 reservelæge på Kommunehospitalets 4. afd. og privatpraktiserende specialist i hud og hor (i denne periode studiebesøg i Wien (hud og hor)).
1885 Lærebog i Hudsygdomme og de veneriske Sygdomme.
"skabte sig i Tidens Løb en meget betydelig Praxis paa dette Omraade, hvor hans Navn hurtig blevkendt, væsentlig gennem flere, af hans store stilistiske Evne prægede populære Afhandlinger."
1886 Huden og Haarets Pleje
1891 Titusind Tilfælde af Hudsygdom og veneriske Sygdomme
1900 Sundhed og Ægteskab
1886 06 18: ægteskab med Johanne Jensine Hansen, datter af Kaptajn Ernst Meitzner Hansen,der faldt ved Dybbøl i April 1864. Hun var iflg. Henrik Pontoppidan "stærkt kirkelig interesseret", mens EP "indtil sin Død i høj Alder [var] ganske uimodtagelig for religiøs Påvirkning".
1887 04-1904 01: visiterende læge ved Københavns Politi ("bragte den stærkt socialt interesserede Mand direkte ind på Livet af det netop i de Aar meget brændende Prostitutionskontrol-Spørgsmaal (...) hans stærkt frisindede Karakter med en dybfølt Tilknytning til angelsachsiske Begreber om personlig Frihed."
1903 De offentlige Foranstaltninger mod Syfilis
1903 Kønssygdommenes Betydning og Forebyggelse
1903: Syv siders Indledning til Forplantningens ABC
1903 titulær professor og derefter
1904 01 01-1916 07 overlæge på Vestre Hospital (fra 1906 kaldet Rudolph Berghs Hospital)
"Hans Optræden paa Hospitalet var (...) præget af Humanitet, Korrekthed - omend med et vist Anstrøg af kølig Reserverthed - Præcision og Pligtopfyldenhed."

Kilder:[ O. Jersilds artikel i Den yngre Slægt Pontoppdan, s. 253-56

 
[1] ukirkelig: udtrykket er Morten Pontoppidans der i Minder og Oplevelser, s. 41 skriver:

[...] min prægtige Bror Erik, som jeg boede sammen med i København, var ganske ukirkelig af Anskuelser og af Naturen sky overfor alt, der var noget enthusiastisk. Vi fulgtes godt ad i mange Ting, og vi boede sammen i broderlig Kærlighed, Men Søndag kunde vi ikke ret holde med hinanden.

Ahnlund citerer fra dette sted og skriver at "Erik kom senere att bli den av bröderna som Henrik kom att stå närmast och ett av deras viktigaste föreningsband var den gemensamma inställningen till de religiösa ämnena" (s. 41). tilbage