Erik Pontoppidan

Af Flemming Behrendt

Der er mange Pontoppidan'er med det fornavn. I forbindelse med Henrik Pontoppidan er det nok at nævne tre:

1. Biskop i Trondhjem Erik Pontoppidan den Ældre (1616-78). Han tilhørte den såkaldte ældre Pontoppidan-slægt, og man skal otte generationer tilbage fra Henrik Pontoppidan for at finde en forfader (han hed Laurids Jespersen (1522-1604)) fælles med biskoppen, der var dattersøn af Hr. Laurids og født i Sønder Broby hvorfra slægten hentede roden til sit latiniserede familienavn. Han skrev, på latin, den første danske grammatik (Grammatica Danica 1668), og han udkastede et forslag til forbedring af den danske retskrivning ved bl.a. at ville afskaffe de store forbogstaver i navneordene¹. Mig bekendt var der ingen i familien der gennemførte det før Henriks søster Inger Pontoppidan. Henrik nøjedes med fra sin skoletid at overtage det svenske å.
2. Professor og fra 1747-54 biskop i Bergen Erik Pontoppidan den Yngre (1698-1764), grandnevø af den Ældre. Erik Pontoppidan udgav i 1742-43 en roman i tre dele, Menoza, med undertitlen "En asiatisk Prinds, som drog Verden omkring, og søgte Christne (…) men fandt lidet af det han søgte". Romanen giver "i Form af en Rejsebeskrivelse (…) Tidens religiøse Karakteristik saa vel i Udlandet som i Danmark – en Form, der giver Anledning til frimodige Udtalelser om mange Forhold, som ellers ikke let kunde fremsættes i hine Tider", skriver S.M. Gjellerup i førsteudgaven af Dansk Biografisk Leksikon (bd. XIII, 1899, s. 214) hvis senere udgaver ikke finder romanen omtale værd, endskønt den blev oversat til både hollandsk, fransk og tysk og herhjemme i 100 år var "en højtskattet Folke-Læsning", som dens sidste udgiver, Vilhelm Birkedal, udtrykker det i 1860. Om derfor Henrik Pontoppidan nogensinde har læst den, véd vi (endnu?) ikke. Men Vilh. Andersen fandt det naturligvis spøjst og mente at Henriks forfatterskab meget godt beskrives med Menozas undertitel. Men langt bedre huskes og omtales Erik Pontoppidan for Den Danske Atlas, I-II (1763-64), en slags forgænger for Trap Danmark, og hans lovbefalede (pietistiske) katekismusforklaring, Sandhed til Gudsfrygtighed (1737), der i Norge overlevede (i udtog) til ind i det 20. årh., mens den i Danmark blev afløst af Balles Lærebog. Hvad der nok også ville have interesseret Henrik Pontoppidan, om han har kendt den, men det véd vi ikke, er Erik Pontoppidans lille afhandling fra 1745 om Det Danske Sprogs Skiæbne og Forrige saavelsom nærværende Tilstand udi Sønder=Jylland eller Førstendømmet Slesvig².

   Disse to er altså ikke blandt Henrik Pontoppidans forfædre, blot fjerne slægtninge.

3. Hudlægen Erik Pontoppidan (1847-1919), ældste bror til Henrik Pontoppidan.