Martin Goldschmidt
Filologen M.J. Goldschmidt (1854-1924) lærte ægteparret Pontoppidan at kende i Italien i 18931. Goldschmidt, der ernærede sig som underviser i latin og græsk ved forskellige private skoler og kursus og selv sammen med Niels Neergaard, Johs. Magnussen og Carl Michelsen oprettede et Kursus Athene, disputerede 1900 på Gentagelserne i de homeriske Digte, en afhandling der "udmærkede sig mere ved Flid og gennemført Systematik end ved kritisk Skarphed, og dens Hævdelse af de homeriske Digtes Enhed blev ogsaa Genstand for stærke Angreb" (Hans Ræder i DBL2). Pontoppidan overværede disputatshandlingen. Det er meget lidt vi véd om venskabet. De to bevarede breve er skrevet af henholdsvis Henrik og Antoinette Pontoppidan, men et Pontoppidan-brev til forlæggeren af Den gamle Adam kan få en til at tro at det er Martin Goldschmidt som Pontoppidan sidst i et brev til Vald. Vedel hentyder til som af andre udpeget model for Dr. Levin2.
Den ugifte Martin Julius Goldschmidt var bror til veterinæren Harald Goldschmidt (1857-1923). Faderen var grosserer Julius Meyer Goldschmidt (1828-1908). Gyldendals ejer Fr.V. Hegel opfordrede i 1880 gennem dr.phil. Oscar Siesbye biblioteksassistent J.Th. Jensen til at levere en ny, stærkt udvidet udgave af en ældre Latinsk-dansk Ordbog til skolebrug. Da Jensen i jan. 1884 døde af tuberkulose, overtog Goldschmidt, der selv var elev af og ven med Siesbye og hidtil havde læst korrektur for Jensen, det videre arbejde med ordbogen som var nået halvvejs og afsluttedes i 1886. Selv bidrog Siesbye intensivt til ordbogen med gennemsyn, forkortelser og rettelser, og hans håndskrevne tilføjelser kom efter hans død 2. udgave fra 1920 til gavn. I fortalen til 2. udgaven af ordbogen og i et af de få bevarede breve3 fra ham nævner Goldschmidt Karl Hude som sin ven; et andet muligt link til Pontoppidan.
Også Martin Goldschmidt var en ivrig Pariser-farer, og efter at have opgivet sin undervisning, måske efter faderens død i 1908, tog han i længere tid ophold i byen. Han oversatte også franske lystspil til den danske scene.
En håndfuld registrerede dedikationer fra årene 1893-19204 bevidner venskabet.
