M. Galschiøt

Martinus Galschiøt var født 11. dec. 1844. Efter uddannelsen som cand.mag. og en stilling som sekretær ved Det danske Hus i Rom, blev han 1875-83 anmelder ved Dagbladet, 1884-92 redaktør af Illustreret Tidende og 1893-1900 redaktør af Tilskueren. Parallelt skrev han 1875-85 "breve" til Stockholms Dagblad med omtaler og anmeldelser af ny dansk litteratur. Heri anmeldte han af Pontoppidans bøger Stækkede Vinger 6.4.1882 og Sandinge Menighed 26.6.1883.

Pontoppidan gjorde hans bekendtskab i september 1883, da Galschiøt havde opfordret den unge forfatter til at skrive bidrag til det store samleværk om Danmark. Bekendtskabet udviklede sig efter Galschiøts udtalte, men ikke bevarede, begejstring for Lykke-Per til et livsvarigt venskab helt frem til Galschiøts død 24.1.1940. Således var Galschiøt (under børnenes kaldenavn "Morbror Galschiøt") forlover for Pontoppidans yngste datter, Else, da hun blev gift i 1914, og det var under et ophold i Galschiøts havehus i Helsingør at Pontoppidan i 1918 skrev digtet "Det lyder som et Eventyr".

Galschiøt udgav, altid under fornavnsforkortelsen M., i 1933 en bog om Skandinaver i Rom for halvhundred Aar siden og i 1921 (2. udg. 1960) en bog om Helsingør hvorfra Pontoppidan citerer i Drengeaar.