En Kæmpegrav ved Havet

"En Kæmpegrav ved Havet,
en Slette skybegravet,
en skumomkranset Maagestrand, –
saa blev din Lod, mit Fædreland!"

(...)

"Saa mangen priser din Skt. Hans,
naar til en stakket Sommerdans
du kiltrer op din Taagedragt
med Sydens laante Pragt.

Nej, heller synger jeg din Pris,
naar Nordenvindens Tugtens-Ris
gaar over Høj og Dal med Brag
en sortblaa Vinterdag.

Og heller lover jeg dit Navn
en høstlig Kvæld i Skibets Stavn,
naar Lyset dør, og Havets Flod
bli’er rød af Solens Blod.

Luft op, du stærke¹ Vesterhav,
ombrus den danske Kæmpegrav
og væk endnu en Gang af Muld
et daadstærkt Kæmpekuld!"

I et brev til Vilh. Andersen af 27.8.1932 daterer Pontoppidan digtet til tidligere end Højsang, "ikke skrevet til Fortællingen". Digtet fik titlen "Danmark" i 1926, i 5. oplag af Kirkeskuden. Men allerede nogle år² efter udgivelsen af Højsang satte Pontoppidan et vers af digtet under sit eget portræt. Det skete måske først efter De vilde Fugle (1902) hvor strofen har den samme form som under billedet; det kan dog også være det forholder sig omvendt.

Digtet er sat i musik af Finn Høffding (årstal ukendt) og Chr. Geisler.