Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 27. august 1932

Digtet i Højsang

Kære Vilh. Andersen!

Jeg hører til min Skræk, at det i Dag er Lørdag, at det altså allerede er i Morgen, De skal tale i Radioen. Jeg må på en eller anden Måde have tabt en af Ugens Dage, hvad undertiden hænder mig. I Anledning af Deres Radio-Foredrag bad De mig oplyse, om det Digt på 5 Vers, der findes i min gamle Novelle "Højsang", tidligere har været trykt andet Sted og måske med flere Vers. Men det tror jeg ikke. Det blev ganske vist ikke skrevet til Fortællingen, kun anvendt i den og skubbet en anden i Skoene. Men selvstændig er det vist ikke blevet trykt før langt senere⁴.

Nu velkommen tilbage til Landet og Radioen, hvor De – jeg vèd det – er ventet 2 med Længsel af mange Lyttere. En af dem er Undertegnede, der i Fødselsdagsgave fik en såkaldt "Magnavox" af Familjen i Lindersvold¹, Horsens² og på Bispebjerg³. Det var i den, jeg hørte Deres Foredrag d. 24^de Juli, og der gik ikke et Ord tabt. Her i Ordrup har det lille Asen undertiden Nykker og svarer fra Warszawa eller Rom, når jeg kalder på København. Jeg håber, at det på Søndag igen vil vise sig skikkelig.

De husker måske, at jeg ventede min Datter fra Horsens hertil. Hun måtte desværre i Stedet for Rejsen hertil lægge sig ind på Skt. Josephs Hospital i Århus, hvor hun endnu er. Jeg er ikke så lidt bekymret for hende. Hun er gået ind i den Alder, der for mange Kvinder kan være så skæbnesvanger, og hun har i det sidste halve År været lang nede.

Jeg håber, at mine Ængstelser må vise sig at være overdrevne. Else og hendes 3 Mand tager om nogle Dage derover, og så kan jeg vel få pålidelig Besked. Men forinden kommer jeg nok til Fredensborg, dersom De vil have mig i et Par Dage. Vejret holder sig jo endnu dejlig sommerligt, og jeg glæder mig til at gense "Vedbendhuset" og dets to Beboere.

Med min ærbødige Hilsen til Fruen

Deres hengivne
H. Pontoppidan.