Citat uge 26

Engang jeg talte med Vald. Vedel om Pontoppidans hovedverker, sa han: Jeg holder mest av Det forjættede Land. – Det gjör jeg også selv, sa Pontoppidan. I Lykke-Per er der så meget som gjör mig ondt.

Citatet er fra Dina Leas kommentarer til de breve hun i årene 1928-42 vekslede med Henrik Pontoppidan. Det kommenterede brev er fra 9. Dec. 1931, og kommentarer begynder sådan:

Om sitt forhold til Vald Vedel har Pont. fortalt mig: I den litt. kreds hvori P. ferdes som ung, var V. inderlig forhadt. Bakgrunnen for karikaturen av ham i Lykke-Per¹ var hans anmeldelse av en bok² av Stuckenberg som sistnevnte hadde tatt sig meget nær av. P. holdt meget av S. (se portrettet av ham i erindringene – Familjeliv s. 103 ff) - S.' liv var fullt av motgang fra för. P. parodierte V.s form for kritikk i fölgende eksempel: Dette er et udmerket æble, men nogen pære er det ikke. Som pære er det udmerket, men noget æble er det ikke. – Som gammel var P. "ked af" sitt forhold til V. – det ligger bak hans rosende ord, som jeg formodentlig bragte videre. Vi har så få slike – ytret han engang. P. fremhevet V.s artikler i Tilskueren omkring århundre-skiftet, deriblandt Nicodemus' skriftemål³. Engang jeg talte med V. om P.s hovedverker, sa han: Jeg holder mest av Det Forjettede Land. – Det gjör jeg også selv, sa P. – I Lykke-Per er der så meget som gjör mig ondt.

[...]

Vedel var ikke smålig: Han har ikke i sin art. om P. i Salomsens konv.leks. lagt skygge av uvilje for dagen.

Om Pontoppidans forhold til Vald. Vedels kunstsyn i slutningen af 1880'erne se dette Citat. Om Sven Langes enighed med Pontoppidan se indledningen til artiklen om De Dødes Rige fra 1917.