Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Stillingsön, Sverige. 8. juni 1891
Den skal jo være mit Svendestykke!
Mandag1. |
Stillingsøn2. Sverige. |
Kære Hr. Philipsen!
Jeg sender samtidigt med disse Linjer nogle Hefter Manuskript. Jeg er ikke fri for at føle mig stærkt undselig ved at afsende det. Da jeg nemlig begyndte at gennemse Afskriften, fandt jeg så meget at rette, og det hele så tomt og farveløst, at jeg blev ikke lidt fortvivlet og i min Fortvivlelse holdt helt op at rette. Jeg kunde ikke ret blive klog på, hvad det var, der var i Vejen – og jeg vilde ikke rette i Blinde. Jeg 2 sender Dem det nu som et Bevis på, at jeg lever; når jeg kommer til København til Korrekturlæsning får jeg nok Lov til at se Hefterne igennem igen. Måske finder jeg det da nødvendigt at foretage en hel Gennemarbejdelse af denne 3de Bog, der har kostet mig mere Bryderi, end De aner. Men foreløbig finder jeg det rigtig at fuldføre de tilbageværende Bøger – så får vi se, hvad Tid der bliver tilovers. Jeg må have hele Bogen god. Den skal jo være mit Svendestykke!
Velkommen tilbage fra Italien. Selv sidder jeg på en lille svensk Ø og suger på Labben. Jeg vil så nødig vende hjem uden 3 med hele "Muld" i Kufferten.
Bliv nu ikke altfor skuffet. Jeg vidste, at 3die Bog vilde blive den sværeste Sten at løfte – men den skal også nok blive bedre.
To Ord fra Dem vilde glæde mig. En Korrektur af "Et Resultat" er det vel altfor sent at tænke på.
4de Bog (næstsidste)√ bliver færdig til 1st Juli og skal da strax blive sendt Dem. Jeg mener da, at vi kunne begynde på Trykningen i Midten af Juli.
Med venlige Hilsner
fra
Deres hengivne
H Pontoppidan.
