Henrik Pontoppidan til Gustav Philipsen
Sendt fra Motala. 20. marts 1891
Værkets Hovedhjørnesten
Motala.
Fredag. Dato?1
Kære Hr. Philipsen!
De kom mig i Forkøbet2 – jeg har netop i nogen Tid tænkt på at skrive Dem til, blandt andet for at sige, at når jeg ikke søgte Dem i de Dage, jeg var i Kjbhvn, var det, fordi jeg var bange for min egen onde Samvittighed, der – til Gavn for min Bog – helst måtte holdes nede. Jeg vilde nødig tale mere om denne Bog; kun give Beviser på dens Væxt. Unægtelig var jeg også bange for, at De skulde skynde på mig, hvad jeg ikke vilde finde urimeligt. – Sagen står nu således, at jeg har den store "Tredie Bog", Værkets Hovedhjørnesten (8 Ark3) 2 færdig, og har for så vidt haft det lige siden Februar undtagen Slutningen, som jeg har skrevet her. "Fjerde Bog" skulde jeg have færdig her også, men måske lykkes det mig ikke, da jeg vistnok rejser snart. Men til 1ste Juni er den i hvert Fald færdig og midt i samme Måned kommer jeg hjem, dels for at skrive "Femte Bog", Bogens Slutning, hvoraf en Del dog er skreven, dels for at læse Korrektur. I Avgust skal Bogen senest være færdig fra min Hånd, i Fald jeg holder mig rask.
Og så er der Svenskerne! "Kristiansstadsbladet" skylder mig for Benyttelse af√ Halvdelen af "Skyer" og nogle "Krøniker". Jeg har gentagende skrevet til Redaktionen, der ikke en Gang længer svarer mig, hvorfor jeg virkelig stærkt tænker på at gå dem på Klingen med en Prokurator. "Nerikes Allehanda" er det vist, der har sendt Dem Penge for en Fortælling eller to. "Aftonbladet" 3 har trykt en lille, eller mindre Fortælling, men opskyder stadig Afgørelsen m H t. den Fortælling af større Omfang, – der er Tale om "Vildt" eller en anden – indtil jeg kommer til Stockholm, hvad jeg nu gør.
Om De under disse Forhold vil betale mig Honoraret for Almanakfortællingen, så vil jeg bede Dem have den Ulejlighed at sende Pengene til min Kone, fra hvem jeg netop fik Brev samtidig med Deres, – et Brev, der tyder på, at Penge dér ikke vil være uvelkomne. Jeg medsender da her en Kvittering, som De nok vil være så god at udfylde.
Hvad Almanakfortællingen angår, glæder det mig, at den tilfredsstiller Dem. Jeg var bange, den blev Dem for lang. Dersom jeg kan få en Korrektur herop til Motala i Løbet af 8 Dage, skal jeg tilbagesende den pr. omgående. Dersom det ikke er for sent, vilde jeg gærne have, at Illustrationerne ikke blev for meget illustrerende; Fortællingen er jo en Slags Gåde, og skal virke som sådan. Derfor måtte 4 nødig f. Ex en Tegning af en Gendarm strax give Løsningen.
Men nu skal De jo til Italien, – og så giver De vel Gendarmer og Almanak og hele Venstrefolket Fanden! Og jeg fortænker Dem ikke deri. Lykke på Rejsen! Hvem der kunde følge med! Jeg har min Kuffert pakket til en Parisertur; men det har jeg haft i otte År. Nu får vi se, om der vil voxe Guld og grønne Skove af "Muld". Når De til Pintsen vender tilbage, skal "3de Bogs" Forårsgrøde modtage Dem.
Farvel så længe, og Tak for Deres Tålmodighed – jeg håber, den skal blive belønnet. Og god Fornøjelse dernede i det fjærne Land, hvor Orangen og de smukke Piger gløder. De vil nok være så god en Gang imellem at sende en lille medlidende Tanke herop til
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
