Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Saunte. 10. september 1919
ni Måneder på Pinebænk
Saunte.
10.9.19.
Kære Ven!
Det gik, som jeg frygtede. Sommeren blev våd og kold, og mine Ansigtsnevralgier forlod mig ikke en Dag. I ni Måneder har de nu henstrakt mig på en mild Pinebænk, hvorfor jeg i al denne Tid har været henvist til en isoleret Tilværelse. Som du ser, bor jeg endnu i det lille Hus i Saunte, jeg skrev til dig om, og har her afventet min ældste amerikanske Søns Komme. Han har været ventet siden Maj, men først for 8 Dage siden kom han, og nu må vi jo se at få lidt Glæde af hinanden i de få Uger, hans Besøg varer. Derfor udskyder vi vort Opbrud herfra så længe som muligt, det vil sige, 2 indtil Mørket og Efterårskulden driver os ind til Byen, hvor vi atter bliver hjemløse. På "Sandagerhus", som jeg nævnte for dig, er der vistnok nu Plads at få; men nu er du og din Hustru rimeligvis forlængst vendt tilbage til Stockholm, og det er vel også bleven for sent på Året til et fornyet Landophold. Så må vi da have Sammenkomsten tilgode til næste Sommer, dersom I da ikke kommer til København engang i Vinter. Vi har nemlig nu med en Mirakelmagers Bistand fået en lille Bolig derinde, kun tre Værelser, hvor vi sandsynligvis kan flytte ind i Løbet af November. Det er næsten med dårlig Samvittighed, jeg har modtaget dette Tilbud, fordi så mange unge, hedt forelskede Par, der gerne vil gifte sig, er tvungne til 3 Cølibat på Grund af den stadig voksende Bolignød derinde. Men efter at have været husvild i to År, længes jeg unægtelig efter igen at kunne sætte Foden under eget Bord, og dette gælder ikke mindre min Hustru, som nu føler sig rask nok til at kunne glæde sig ved Tanken om igen at skulle√ overtage Husstyrelsen. Skulde I altså tænke på at gense København i Vinter, så er vi at finde: Overgaden neden Vandet Nr. 15, Kbhvn. C, og det vil være os en stor Glæde at kunne modtage Eder i vore tre små Stærekasser.
Hils nu din Frue meget fra os begge
Din gamle Ven
Henrik Pontoppidan
