Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 30. november 1899
jeg føler et Ansvar
| 30te Novb. 99. | Snertinge. |
Kære Hr. Hirschsprung!
Tak for Deres elskværdige Hjælpsomhed og lad disse Linjer tjene som Tilkendegivelse af, at jeg rigtig har modtaget de 300 Kr – er tre Hundrede Kroner.
Jeg gad vidst, hvordan det egentlig er gået "Vildt" i denne de literære Klapjagters Tid. At Bogen i Årenes Løb har fået en lille "Tanke", lader sig næppe nægte; men i Sammenligning med det1 meste af, hvad der udkommer, hævder den sig dog nogenlunde. Jeg såe, at Borchsenius hilste Bogen med en Salut2, der var noget overdreven i sin Ros; men jeg glædede mig over den for Deres Skyld, da den vel hjælper lidt på Salget. Langt mere bekymret end for denne Bogs Skæbne er jeg dog for "Ruth Erlandsens", "Syner"´s og "Kain"´s. Overfor 2 disse føler jeg et Ansvar, og jeg er meget spændt på, hvorledes det går dem. At "Af Kains Slægt" ikke har vakt mere Opsigt, end den synes at have gjort, forundrer mig noget, ikke fordi jeg sætter den højst af de tre (det veed De, at jeg ingenlunde gør), men fordi den, både ved sine heldige og mindre heldige Egenskaber, forekom mig at have Betingelser for at blive√ en Bog for Publikum. Men Bøgers Skæbne er uberegnelig – især i denne Tid, hvor også Kritiken er det.
Min Kone takker for Hilsenen og beder mig genhilse. Hun er nu begyndt på en Jernpræparat-Kur, som måske vil hjælpe.
Må jeg gøre Dem min Kompliment for Udgaven af "Et Barn af Århundredet"; det er en overordentlig nydelig og stilfuld Bog, som De i det hele har den største Ære af. Jeg er Dem meget taknemlig for, at De har sendt mig den. Jeg vilde ønske, jeg kunde et eller andet Sprog så godt, at jeg kunde tilbyde Dem en Oversættelse af et eller andet Mesterværk. Men jeg veed ikke, hvad det 3 skulde være, og De vilde måske ikke engang bryde Dem om at have noget af mig i Deres ny Serie, da jeg jo er så fyldigt repræsenteret i Deres3 andre.
Hjertelig Hilsen og Tak fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
