Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 28. november 1899
Min Kredit meget god
| d. 28d Novb. 99. | Snertinge |
Kære Hr. Hirschsprung!
De har jo givet mig Lov til at "trække" på Deres Tjenstvillighed, og da jeg på Grund af et Tilbagefald i min Kones Tilstand ikke kan komme til København foreløbigt og måske slet ikke på denne Side Jul, tager jeg Dem allerede nu på Ordet. De har jo før gjort mig den Tjeneste at hæve de Småskillinger, der nu og da falder os tilgode fra Overformynderiet, og nu til Terminen vil dette Guldmagasin atter dryppe en lille Dråbe i vor Pengekasse. Men nu vil Ulykken, at vi ikke engang kan vente med Pengene indtil da, men skal bruge dem til den første. Var det muligt, at De vilde forstrække mig med 300 Kroner i disse fjorten Dage?? Såsnart jeg får 2 Anvisningen, skal jeg da sende Dem den til Hævning. Har De ikke Penge disponible for Øjeblikket, så siig det bare og gør Dem ingen Ulejlighed. Det vilde slet ikke være nogen gefærlig1 Sag for mig, selv om jeg stod ganske uden Penge her. Min Kredit herude er foreløbig meget god.
Tak for Deres sidste venlige Brev2. Jeg tilbagesender hermed det smukke Forlags-Tilbud. Jeg håber da, at De√ med Opmærksomhed har gennemlæst "Småstykkerne", der sikkert må være morsomme. Forresten kan man se alene på hans Håndskrift, at Manden er gal.
Det Manuskript af Holbek, som De forleden sendte mig, har jeg læst – men uden Interesse. Det har intet Værd, det er flovt og stilløst. "Engle" har De vel nu helt opgivet og vistnok med Rette. I Deres Avertissementer har jeg set, at "Syner" har fundet en forstående Læser blandt "Nationaltidendes" Kritikere – det har glædet mig. "Politiken" har jo ikke omtalt den; heller ikke "Af Kains Slægt" 3 har den nævnt med et Ord. Hvor det er tåbeligt!
Fra Deres Moder har jeg modtaget nogle elskværdige Linjer. Vil De overbringe hende min ærbødige Tak! Og modtag nu selv en hjertelig Hilsen fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Holbek's Manuskript skal jeg sende tilbage idag eller imorgen. Det havde været Meningen, at min Kone og jeg begge skulde have været i København i disse Dage; men som sagt, den første har det ikke godt, og jeg frygter lidt for en Gentagelse af Nervelammelsen fra ifjor; det var netop i Begyndelsen af December, den da viste sig.
