Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 28. juni 1933
Evnen til at bruge Talentet
28.6.33. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Galschiøt!
Det er en stor Skam, at jeg ikke tidligere har skrevet og takket Dem for Brev; men Vejret har (indtil den allersidste Tid) hele Juni igennem været så vidunderligt, at det fristede til at være ude i det Fri det længst mulige, og da jeg desværre ingen Have har, hvor jeg kan indrette mig med Bord og Skrivesager, har jeg måttet tilbringe Dagene ubeskæftiget på de Bænke her omkring, hvortil mine Ben vilde bære mig, det vil sige i den nærmeste Nærhed. Ved Hjemkomsten har jeg i Almindelighed været for træt til at tage mig noget for. Men i Dag har Vejret ikke egnet sig til længere Ophold udendørs; vi har haft den ene voldsomme Tordenskylle efter den anden, og jeg skriver disse Linjer i et Dommedagsmørke, der har tvunget mig til at flytte mig helt hen til Vinduet. Jeg tænker med Bekymring på Else og hendes Børn, der i Går rejste til Rørvig. Ved en Telefon-Opringning 2 har jeg fået at vide, at de er i Behold men har oplevet en grufuld Nat med Lyn-Nedslag rundt omkring dem og frygtelige Vandstrømme ned over Huset. Ingen af dem havde været i Seng, og de var derfor ret medtagne allesammen. Oprindelig var det jo Meningen, at jeg skulde have været med dem derop; men der kom forskellige Slæder i Vejen, bl. a. et Bryllup i den Thomsenske Familje (en Broder til Einar). Brylluppet skal stå i Hundested, hvor Brudens Familje har et Sommerhus. Det vil med andre Ord give Anledning til lidt Forstyrrelse og Uro, som jeg helst holder mig udenfor. Jeg kommer derfor ikke til Rørvig før det Påstyr er overstået, velsagtens d 11-12 Juli. Senere på Måneden, måske til min Fødselsdag, tager vi allesammen ned til min Svoger og Svigerinde på Lindersvold ligesom sidste År. De vil absolut have os derned, og vi kommer alle gerne. En anden Grund til at blive i Kbhvn har jeg også haft. Jeg har fået Meddelelse om, at en af Steffens nære Venner1 i disse Dage kommer hertil fra Brasilien for at holde Ferie herhjemme, og ham vil jeg naturligvis gerne tale med. De bor i samme By derovre (Victoria) og har også Forretningsforbindelse 3 med hinanden.
Om Steffen iøvrigt følgende til Oplysning for Rektor Kryger: Efter at have forladt Skolen i Helsingør som Student, studerede han i nogle År Forstvæsen ved Landbohøjskolen i København, tog de forberedende Eksaminer og 1ste Del af Afslutningsprøven, men lod sig da engagere af Det transatlantiske Kompagni til at bestyre forskellige brasilianske Plantager og Skovejendomme. Efter Kompagniets Sammenbrud har han drevet Skovbrug og Møllebrug for egen Regning. Mere véd jeg i Grunden ikke. Men nu venter jeg altså at få nøjere Rede på Arten af hans Forretning, når Vennen kommer.
Mon De har set noget til Nathansen? Han har siden før Pinse boet i et Pensionat i Espergærde, beskæftiget med at omarbejde sin store Roman "Hugo David", som hans Forlægger har tilbudt ham at udgive påny – et sjeldent Tilbud i vore Dage. Forleden havde jeg et Kort fra ham, hvori han bebudede sin snarlige Tilbagekomst. De Tråde, der forbinder mig med Literaturen og dens Mænd, bliver ellers tyndere og tyndere; men det er vel nok til Dels min egen Skyld. Min stærkt svækkede 4 Hørelse, der vanskeliggør enhver Samtale, bidrager naturligvis også til denne Isolation, og dertil kommer, at de fleste af de Bøger, jeg får tilsendt fra yngre Forfattere, ærlig talt ikke interesserer mig stærkt. En ung norsk Dame2, der i et Par År har studeret her ved Universitetet og forleden blev Magister i sammenlignende Literaturhistorie, sendte mig sin Besvarelse af sin store skriftlige Opgave, fordi "Dommens Dag" var dens Emne. Der fandtes i den et Udtryk, som jeg siden har tænkt på. Hun skrev: Det er ikke så meget Talent, det skorter på hos de yngre Forfattere i Norden, som Evnen til at bruge det. Det er virkelig slående sandt.
Lev nu vel og nyd Sommeren i Deres prægtige Hus og Have. Når jeg har styrket mig i Rørvig og Lindersvold, kommer jeg nok derop.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
