Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 12. marts 1932

overeksponeret Erotik


12te Marts 32
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Galschiøt!

Ja, nu har altså også jeg pløjet mig gennem den omfangsrige Bog1, og jeg forstår ganske godt, at den ikke har tilfredsstillet Dem. Jeg for mit Vedkommende har jo ofte rynket lidt på Næsen af Fru Undsets Produktion. Der stod en Odeur ud af den, som ikke var mig behagelig. En stram Dunst af Alkove og Samleje. Og denne hendes nye Roman er i den Henseende ikke synderlig forskellig fra de gamle. Der er desuden√ også her den samme Vidtløftighed og ukunstneriske Snakkesalighed, de samme "maleriske" Naturscenerier, hvor der ødsles med Farvetoner og Lysvirkninger, men som aldrig giver noget virkeligt Billede og derfor bare trætter. Men det var heller ikke for Romanens Skyld, jeg gerne vilde læse Bogen, men fordi jeg havde set et Sted, at hun i den, mere direkte end i sine tidligere Bøger udtalte sig om sine religiøse Erfaringer og 2 sin Overgang til Katolicismen. Afdøde Sofus Clausen2 skal i Anledning af Bogen have kaldt hende for den norske Søren Kierkegård. Det er naturligvis stærkt overdrevet; bl.a. mangler hendes Tanker og religiøse Overvejelser ganske Originalitet. Men alligevel er de efter min Mening ikke uden Interesse, og der er noget dybt ægte over i√ det Følelsesliv, som Bogen giver et Indblik i. Jeg er derfor også begærlig efter at læse Fortsættelsen. Thi De vèd vel at Gymnadenia kun er første Del af det store Billede af et Samfund i Opløsning. Den anden Del, der har Titlen "Den brændende Tornebusk"3, kom så vidt jeg vèd Året efter, og fører Fortællingen til en virkelig Afslutning. Som De måske husker slutter Gymnadenia ved Verdenskrigens Udbrud. På Grund af Titlen på det andet Bind formoder jeg, at hun her har fremstillet sin Mening om Krigen, nemlig som det Bål, hvorfra Gud har ladet sin Stemme høre. Jeg vèd intet derom; men jeg kunde – som sagt – tænke mig det. Og det vilde jo være meget godt. Men når jeg så mindes alle de indgående Alkove-Scener, 3 jeg før nævnede, de mange dristige Udmalinger af kønslige Excesser, som hendes Digtning fra første Færd har været så spækket med, så spørger jeg mig selv, om ikke Blodvarmen i hendes religiøse Hengivelse er, hvad man har kaldt overeksponeret Erotik.

I Aften har Else og Einar sammen med to af Overlægerne på Hospitalet stort Karneval derude for 60 Børn og en Del voksne. De bliver vistnok c 100 Mennesker. Jeg vover mig ikke ud i den Vrimmel. Det kunde ellers have været ganske morsomt. Den store, brede, såkaldte Overlægegang, der bruges til Konsultationer, er stillet til deres Disposition, og Traktementet er Smørrebrød og Øl.

Ja ellers har jeg ikke noget at meddele, det skulde da være, at jeg igen er begyndt at skrive i "Flensborg Avis" og hidtil har sendt Bladet 3 Artikler4, og mere bliver det heller ikke til, da det kniber med at afse Plads til andet end det strengt nødvendige5. Det står nok meget dårligt til med Bladet, særlig i denne Tid, fordi det har sine væsenligste Indtægter fra Danmark, sine Udgifter i Tyskland, 4 og den lave Kronekurs er derfor til stor Skade for det. Selv har jeg pudsigt nok – og ganske uanet – profiteret af den lave Kronekurs i disse Dage. Fra et amerikansk Forlag, som Gyldendal i sin Tid satte mig i Forbindelse med, fik jeg tilsendt 500 Dollars, og til min Overraskelse blev det næsten 2500 Kroner, altså henved 1000 Kr. mere, end jeg under almindelige Forhold vilde have fået.

Nu Tak for Deres Breve, og for Lånet af Bogen, som jeg trods alt er glad ved at have fået et Indblik i. Jeg sendte den afsted i Går, så De har velsagtens allerede fået den. Jeg længes ofte meget efter at gense Dem og hygge mig med Dem i Deres lune Hjem; men jeg er stadig ude af Stand til at køre i Sporvogn og Jernbane. Det går i det hele kun småt fremad med min Bevægelighed; men det går dog fremad. Altså håber jeg på Foråret.

Vil De hilse Frk. Pansch og hele den kære Reberbane med Hund og Kat og de mange gode Minder.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

Dersom jeg kan opdrive Eksemplarer af mine Artikler i "Flensborg Avis", skal jeg sende Dem dem.

 
[1] Sigrid Undset: Gymnadenia, 1929. tilbage
[2] Sofus Clausen: d.v.s. Sophus Claussen. tilbage
[3] Den brændende Tornebusk: d.v.s. Den brændende Busk, 1930. tilbage
[4] 3 Artikler: Det drejer sig om "Hvad Hjernekisten gemte", trykt 25.2., 4.3. og 17.3. tilbage
[5] Plads til andet: Fortsættelsen fulgte først omkring 1. sept. m. de to artikler "Fra Drengeårene". tilbage