Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 24. februar 1932

mere Sortsyn end Lyssyn paa Tilværelsen

24. Febr. 32

Kære Pontoppidan. – Det var glædeligt at høre, at det dog gaar Dem nogenlunde godt – selv om der egenlig ikke er nogen følelig Fremgang i Deres Befindende. Det maa man vel være tilfreds med, naar man kommer saa højt op i Aarene. Heldigvis plejer Evnen til at resignere da ogsaa at vokse med Aarene. Det maa være forbandet ubehageligt, baade for En selv og navnlig for Ens Omgivelser, hvis det modsatte er Tilfældet. Deres Tilbøjelighed gaar maaske i det hele mere i Retning af det pessimistiske og af Sortsyn end af Lyssyn paa Tilværelsen, men det faar da mere Udslag i Deres Digtning end i Deres Dagligliv, og det er godt for alle os, der er kommet til at staa i personligt Forhold til Dem – jeg tror ikke, der er en af os, som ikke holder af Dem, rent bortset fra den Respekt og Beundring, vi ellers nærer for Dem. – Naa, det er nok for Resten ikke for at gøre Dem Kærlighedserklæringer paa Skuddagen, at jeg skriver, men mere for at takke Dem for den prompte Besvarelse af min Forespørgsel og saa med det samme meddele, at jeg forhaabenlig engang med det første skal sende Dem "Gymnadenia1", som De gerne vil læse men ikke saa gerne købe. Det sidste kan jeg saa godt forstaa; jeg befinder mig nemlig i samme Casus. Da jeg – med noget Besvær – var kommet igennem hendes sidste store 2-3 Bind tykke Middelalder-Roman "Olav Audunssøn og hans Børn", (som jeg hade anskaffet mig og betalt med en hel Del Kroner) var jeg blevet træt af hende – saa da den næste "Gymnadenia" kom, opsatte jeg at anskaffe den til bedre Tider, og de er endnu ikke kommet. Lysten til at læse den for saa vidt heller ikke. Nu har jeg imidlertid bestilt den i det herværende Centralbibliotek, og saa faar jeg den vel nok i Løbet af en Uge eller to. Saa skal jeg sende Dem den. Saa kan jeg med det samme selv faa den læst. Og saa er det overstaaet. Biblioteket her er jo kun en forholdsvis mindre Bogsamling, men hvad det ikke selv har, skaffer det fra Rigsbiblioteket2 i Aarhus eller Bibliotekerne i Kbhvn. Jeg hade nylig Katalogerne over de sidste syv Aars Nyanskaffelser til Aarhus-Biblioteket, og forfærdedes ved at se, at Afdelingen "Missions-Bøger" vel omtrent var den største af dem alle. Og der var baade tyske, engelske og franske Skrifter imellem, 2 saa det maa altsaa være særlig søgte Bøger, hvis da ikke Bibliotekaren selv er Indre-Missionær. Men det er da i hvert Fald et Vidnesbyrd om Bevægelsens Virksomhed. Jeg sporede den under en anden kuriøs Form her paa Bjerget i de sidste Aar. De tre lokale "Sprøjter", der hører til de ringeste Provinsaviser herhjemme, bragte i et Par Aar hver Lørdag en lille opbyggelig Artikel – vistnok efter Højre-Hovedstadsbladenes Forbillede – Byens Præster skrev dem, men hvem der betalte dem, ved jeg ikke. Nu er de imidlertid holdt op, men de hellige Avertissementer om Møder i de forskellige Missionsforeninger florerer stadig. Og Præster fra "Kirkens Korshær" indbyder til Prækenmøder. Men Naver-Karnevaler og Foreningsballer konkurrerer med dem, saa Ligevægten holdes nogenlunde – ogsaa ved Sportens Hjælp. For Ungdommen, den mandlige, er jo det, at slaa en Modstander i Gulvet ved et velrettet upper-cut et af de ideelle Maal for Udviklingen. Saa længe det nu varer. For det gaar jo ret hurtigt med at skifte Formaal og Idealer i vore Dage.

De faar jevnlig Besøg af Nathansen. Hils ham fra mig. Han var saa elskværdig at sende mig Hilsener under sin sidste Rejse og haabede paa, at vi skulde ses i Efteraaret, men det blev der ikke noget af. Det glæder mig at høre, at han tænker paa en ny Roman. Han hade i sin Tid Planer om en Gennemarbejdelse og Forkortning af "Hugo David" men det er maaske senere opgivet. Jeg tror, det var Fru Sarauw3, der hade sat det i ham. Det er vel tvivlsomt, om han kan faa Forlægger til det Foretagende. Han er jo ikke overvældende populær som Forfatter, naar lige undtages "Inden for Murene". – Nu kan vi snart naa Aarsdagen for Deres Uheld ifjor. Det var drøje Dage og Uger og Maaneder, der fulgte efter. Og saa er De dog sluppet nogenlunde. Det gik ikke for Christopher Bock, og han var dog vistnok en ret rask Mand af sin Alder. Jeg har min Frk. Pansch mistænkt for, at hun nu ikke mere tør la mig gaa ud alene. Hun er i hvert Fald altid parat til at følge med, og saa lar jeg hende gøre det – hun kan jo ogsaa ha godt af at komme lidt ud. – Men naar skal vi to atter engang komme ud at spasere sammen?

Lev vel

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Gymnadenia: Sigrid Undsets roman fra 1929. tilbage
[2] Rigsbiblioteket: d.v.s. Statsbiblioteket, der fra starten i 1902 har været overcentral (depotbibliotek) for folkebibliotekerne. tilbage
[3] Fru Sarauw: formentlig en af forfatteren Paul Sarauws tre koner, se hans biografi i Danske Film. tilbage