Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Hjørlunde. 18. februar 1884
fra Mariagerfjord til Mols
Hjørlunde By.
pr. Slangerup.
Mandag.
[tilføjet af MG:] 84
[18.2.18841]
Kjære Hr. Galschiøt!
Det er atter en af mine Fodtoure, der har bevirket, at jeg først i Går modtog Deres Brev eller "Sorgens Budskab", som De jo selv kalder det. Jeg nægter ikke, hvad jeg en Gang før har åbenbaret, at der for mig var noget særligt tiltrækkende ved Vildmosen, hvorfor jeg i sin Tid bestemte mig for den, da De gav mig Lov til at foreslå; men kan det ikke lade sig opføre med en særlig Beskrivelse af denne, er der jo intet at sige dertil. Jeg forstår så godt, hvor vanskeligt det må være på Forhånd at lægge Planen til et så√ stort Værk således, at der ikke senere bliver Forandringer at gjøre.
Hvad imidlertid Mols og Djursland angår, da tør jeg ikke indlade mig derpå; 2 det er for stort. Vildmosen vilde kunne samles i et Stemningsbillede, som jeg tror at have kunnet gjøre tiltrækkende; men for mig at flense løs på en så stor Steg, som den tilbudte, det vil blive Hakkemad. – Skulde De imidlertid finde det nødvendigt for Pladsens Skyld at samle hele Partiet "fra Mariagerfjord til Mols" i én Artikkel2, da skal jeg uden Fortrydelse trække mig tilbage også fra Mariager- og Randersfjorden.
Tak for Forespørgslen til vort Befindende herude. Vi har levet i Roderi i Anledning af en lille Piges Ankomst, men begynder nu så småt at komme på ret Kjøl igjen.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
