Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Hjørlunde. 28. december 1883

Her er rejst en Fane

Hjørlunde By.
Fredag. 28de Decb. 18831

Kjære Hr. Galschiøt!

Det er mere end en Skam, at De først nu får Svar på Deres to så meget venlige Breve2. Men denne velsignede Juletid med dens mange ødelæggende Pebernødder og meget fersk Flæsk, med dette dens mærkværdige Vejr, hvori der ligesom regner Forkjølelse og Snue ned, – og så denne Skuffelse med Redaktør Walldén, det kan altsammen nok tage på én, der har Lungebetændelse i Forvejen. Denne sidste har jeg dog nu imidlertid ikke længer; og hvad det ferske Flæsk angår, så er jeg i det Håb, at den ilde Lugt, som gjerne følger en dårlig Mave, ikke skal meddele sig til Brevet.

Jeg nægter ikke, at jeg jo er glad ved at må beholde "Vildmosen", og jeg indskrænker mig da altså til selve den "store" med tilstødende Engstrækninger. Hvad den anden Artikel angår, holder jeg for min Del på det oprindelige Forslag: "Ved Mariager og Randers Fjord", idet jeg mener det Territorium, der ligger mellem disse to Fjorde, og som mod Vest begrændses af Banelinien Hobro-Randers; disse to Kjøbstæder samt Mariager iberegnet. Endvidere vilde jeg meget gjerne medtage Fousingø og Åen Vest for Randers indtil Langå Jernbanebro – noget, jeg altsammen kjender som mine egne Buxelommer, og som jeg i Særdeleshed har meget kjært. –

Det er jo kedeligt nok, at jeg kom for sent til Hr. Walldén3; men når blot Bogen kunne finde Læsere her i Landet, er jeg fornøjet. De skal dog have Tak, fordi De foreslog mig; en anden Gang, med en anden Bog, kan jeg måske få bedre Held. –

Det er sikkert nok sandt, hvad De skriver, at det er en 2 mærkværdig Tid, den nærværende. Jeg lever for langt borte fra det daglige Røre og er for fremmed for Forholdene til at kunne bedømme, hvad der er Drivfjederen til de idelige Svingninger indenfor Partierne. Men hvad Drachmann's Bog4 angår, der ligesom har givet Signalet til den almindelige Opløsning på alle Kanter, så holder jeg aldeles bestemt på, at det er et Ord, man har trængt til at få sagt. Kan gjerne være, at det er udsprunget af en Følelse, et personligt Nag, som er Sagen uvedkommende, jeg kjender for lidt til det; også er der Ting deri, man kunde have ønsket usagt eller sagt på en anden Måde (især træder disse Ting jo frem efter den mer end uheldige "Replik" i Nationaltidende5); men alligevel kan jeg ikke se rettere, end at der her er rejst en Fane, som – jeg håber det – ikke er "halvgrundtvigiansk", men hvorom alt, hvad der har lidt mere varmt Blod end en Fisk, må kunne samle sig. Hvis ikke, så har jeg forstået hans Ord galt; men det tror jeg ikke.

Endnu en Gang med Tak for Deres Breve, og med Ønsket om et godt Nytår, er jeg

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] 28de Decb. 1883: tilføjet, formentlig af MG. tilbage
[2] Breve: kendes ikke. tilbage
[3] Walldén: Wilhelm Walldén (1836-1906) svensk bladudgiver og rigsdagsmand. Siden 1869 ejer og indtil 1884 redaktør af Stockholms Dagblad hvor Galschiøt var medarbejder. tilbage
[4] Drachmann's Bog: Galschiøt har i en fodnote hertil tilføjet: "Ostende-Brügge med Udfaldet mod Europæerne", dvs. Skyggebilleder fra Rejser i Indland og Udland der udkom 7.12.1883. tilbage
[5] "Replik" i Nationaltidende: En sådan "Replik" af Drachmann er ikke at finde i Nationaltidende, hvori både Brandes' Det moderne Gennembruds Mænd og Drachmanns bog anmeldes 13.12.1883. HP tager formentlig fejl og mener Drachmanns "En Replik" i Dagbladet/em> 11.12.1883. tilbage