Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Hjørlunde. 7. december 1883
min Pen har ringe Øvelse
Hjørlunde By.
Fredag. [tilføjet af MG:] 7 Dec 83
Kjære Hr. Galschiøt!
Det synes slet ikke at skulle lykkes os at træffes; sidste Gang, jeg ringede på Deres Dør, var i Forgårs, Onsdag, lidt efter tolv, og jeg havde også været der et Par Dage før. Imidlertid ejer jeg ingen Visitkort, og jeg traf intet Menneske, jeg kunde betro min Hilsen og Beklagelse til. Jeg havde glædet mig meget til endelig en Gang at mødes med Dem, men nu er det sandsynligvis atter skudt ud i det ubestemte.
Hvad "Hanherrederne og Thy" angår, da må jeg for det første bekjende: jeg kjender meget lidt til de Egne, egentlig slet ingen Ting, så lidt i alle Fald som til intet andet Sted i Kongeriget Danmark. Ikke desto mindre vil jeg, naturligvis, ikke sige nej, når De ønsker det, og jeg skal i så Tilfælde tage derop og "studere", som De skriver, Egnen. Men jeg kan dog ikke lade være med at tilføje, at det er med et lille Suk, jeg opgiver Vildmoserne; og hvad Resultatet angår, kan jeg – forekommer det mig – på Forhånd vide, at der må blive Forskjel; Vildmoserne troer jeg at kunne gjøre godt; "Herrederne" næppe. Jeg vil ikke kunne få alle mine Indtryk (i sidste Tilfælde) samlede således, at min Pen kan slå til; husk på, hvor ringe Øvelse, den endnu har! Vildmoserne er ét Billede, med små Sidemotiver – netop for en uøvet.
Men, som sagt, kan jeg gjøre Dem en Tjeneste, så – naturligvis! De har allerede bevist mig så mange. Dog beder jeg Dem i al Venlighed endnu en Gang at tænke derover, førend De træffer Afgjørelsen, som nu altså aldeles ligger i Deres Hånd.
Tak for Deres Underhandling med Waldén1. Jeg nægter ikke, at jeg jo nødig vil overlade ham Fortællingerne under 20 Kr. pr. Ark; jeg har så god Brug for, hvad jeg kan få. Men det er dog bedst – om han nu vil have nogle af dem – at han så også får Ret til at disponere over "En Fiskerrede", da jeg nødig vil sprede dem rundt på for mange Hænder, og jeg har intet hørt fra Gøteb. Handlstid.2
Jeg håber nu, De kan forstå disse Linier, som jeg i en 2 Fart har måttet nedskrive, for at Posten kan få dem med.
Med de venligste Hilsner
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
Fortællingerne udkomme i Beg. af næste Uge; jeg skal da tillade mig at sende Dem dem.
