Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Hjørlunde. 5. oktober 1883
Randers mit Hjem i 16 År
Hjørlunde By
pr. Slangerup.
Fredag.
5 Okt. 831
Hr. cand. M. Galschiøt!
Jeg takker Dem for Deres venlige Brev2 og gode Tro til mit Medarbejderskab. Men jeg må desværre atter ulejlige Dem.
Jeg véd ikke, hvorledes dette med Tørvemoserne på én Gang faldt mig ud af Munden. Ganske vist har jeg længe haft Lyst til at henlægge en Fortælling eller Sligt til dette Sted, så det er ingenlunde fordi jeg fortryder det; tværtimod. Men det, der gjør mig ondt at høre er, at det haster så meget. Jeg har nemlig ikke været i Vildmoserne siden min Barndom, og Indtrykkene fra den Tid tør jeg – hvor gode de ellers kan være at have ved Siden af – ikke skrive på; jeg har så meget Respekt for Naturen deroppe, at jeg ikke har Mod til at indlade mig med den efter et flygtigt Bekjendtskab3. Jeg måtte tage derop, gjennemstrejfe den, skyde et par Ænder o.s.v. – Men nu er Ulykken den, at jeg i denne Tid er optaget af at samle sammen til en "Julebog", og før den er færdig og trykt, kan jeg jo ikke slippe bort; ellers tog jeg med det Samme derop. – Nu er det, jeg må spørge dem Dem, om det kan vente til tidligt Forår; så snart Tørveskjæringen kan antages at begynde (jeg tænker i April) vil jeg i så Fald tage deroppe, og har jeg først været der lidt, er det jo et Øjebliks Sag at skrive Artiklen, som De således ventelig vil kunne have sidst i April. – Tegningerne kan jo gjærne være færdige og i Træ forinden, – og så kan det måske gå?
Om Stoffets Ordning kan jeg altså endnu ikke tale; det vil jeg>jo for mig mest komme an på at træffe de forskjellige Stemninger, og meget andet er der heller ikke i en så ensformig Egn, hvori der Intet sker og Intet forandres. – Men nu beder jeg Dem sende mig et Par Ord om Deres Mening. Det skulde gjøre mig meget ondt, 2 om det blev for sent; thi jeg glæder mig allerede til at tage fat på det. – Ellers var der jo måske andre Egne; Randers er min gamle Skoleby, dens Enge, Bakkedrag, Landsbyer og Stude har været mit Hjem i 16 År. – Overskriften "Vildmoserne" synes jeg må være god. Jeg gad vidst om ikke Hans Nic. Hansen har været der, Carl Thomsen har nok, men hans og min Opfattelse er så forskjellig.
Tilslut en Tak for Deres Venskab, som jeg alt føler at besidde. Jeg håber, det ikke skal vare længe, før vi gjør hinandens mere end skriftlige Bekjendtskab. Med venlige Hilsner
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
