Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hillerød. 11. december 1906

rykkedes tilbage til Fortiden

Hillerød
11te Decb 1906.

Kære Borchsenius!

Du bad mig om at meddele dig Resultatet af mine Forhandlinger med Folketeatret1. Disse har nu ført til, at Teatret spiller Stykket hurtigst muligt. Jeg har idag haft Besøg af Johannes Nielsen for at få Rollebesætningen fastsat, og allerede imorgen skal Læseprøverne finde Sted. Jeg er naturligvis glad ved at få Stykket frem på en københavnsk Scene, især fordi jeg kan mærke, at man har Tro til Stykkets Scenevirkning.

Skønt det i Grunden er Synd at sende dig Literatur i denne Tid, hvor du sidder begravet indtil Kvælning 2 i alle Efterårets Bøger, vil du dog en af Dagene blive belemret med endnu et Bind, der er mit Bidrag til Julemarkedet. Men trøst dig! Det er min gamle Bog "Ung Elskov", og du har ingen Forpligtelse til at læse den igen4.

Tak for forleden! Det var mig en stor Glæde at møde dig igen og finde dig så uforandret. Jeg følte mig selv tyve År yngre2, så levende rykkedes jeg tilbage til Fortiden, da jeg sad hos dig i Amaliegade og første Gang kiggede ind bag Literaturens Kulisser. Også dengang3 var det Drachmann, hvis Gevaldighed stadig trængte til at afstives i Mellemakterne.

En ærbødig Hilsen til din Frue!

Din hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Folketeatret: om opførelsen af Asgaardsrejen. tilbage
[2] tyve År yngre: Det var i 1881 HP begyndte at omgås OB selskabeligt, og det var i 1887 han brød venskabsforbindelsen, og de to har næppe været sammen i de mellemliggende år. tilbage
[3] Også dengang: HP hentyder formentlig til premieren på Holger Drachmanns sidste skuespil Hr. Oluf han rider på digterens 60-årsdag den 10. okt. 1906. Både HP og Borchsenius har utvivlsomt været med til denne festforestilling. Stykket blev en fiasko. Om ordene skal forstås sådan at også Drachmann var med hos Borchsenius "forleden", er ikke helt klart. tilbage
[4] "Ung Elskov" (…) igen: Borchsenius fik flg. dedikation med i sit eksemplar:

Hvad jeg græd i unge Dage,
gives her med Smil tilbage
Elskovs underfulde Sommer
skattes først, når Vintren kommer.

tilbage