Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Wålen pr. Fåberg, Norge. 5. juli 1901
knuser en halvfrossen Tåre
Wålen
pr. Fåberg.
Kære Bojesen!
Jeg er ked af igen at skulle gøre Dem Ekstra-Ulejlighed med Forsendelsen af mine Månedspenge, men De vil vistnok indrømme mig, at det er lidt urimeligt at få de Skillinger, der dog skal havne i Danmark, sendt herop. Jeg beder derfor om, at de 400 Kr må blive delte i to lige store Dele og de 200 Kr sendte herop, de 200 til Fru Pontoppidan, Jyllinge pr. Ølstykke. Naturligvis udsteder jeg så selv Kvittering for alle 4.
Den 8d Juli afgår herfra (vil Gud) den første Sending Manuskript, hvorefter jeg tænker at tage et lille Trip ind i Jotunhejmen. Foreløbigt frister Vejret ikke til Udflugter. I de 30 Dage, jeg nu har opholdt mig her, har det regnet ustandseligt i de 26. Temperaturen er idag 8° Reaumur med Storm og Regn. Igår var den 5½°. Når jeg tænker på, at man nu i Danmark lever i den Årstid, da man kan spise Asparges til Formad og Jordbær til Eftermad og have den første, nyudsprungne Rose på sit Bord, så knuser jeg en halvfrossen Tåre. – Man trøster mig med, 2 at her trods alt skal være så umådelig sundt. Jeg kommer derved til at tænke på Taines Bemærkning1 om et Badested, han traf på i Pyrenæerne: "Man må have et Jernhelbred for at komme sig her".
Om Danmark veed jeg intet. Jeg har nu i en Måned ikke set en dansk Avis. Forhåbentlig lever det havomflydte Land i sommerligt Velgående uden at mærke Savnet af
Deres meget hengivne
H. Pontoppidan
