Sæby
Fra Frederikshavn til Sæby er der knap to Mil. Vejen følger Strandkanten, saa man hele Tiden har Udsigt over Havet til den ene Side; til den anden hæver sig høje, stejle Skrænter, tildels nøgne, tildels bevoksede med et lavt Krat. Man faar under Kørslen Lyst til at lade standse for at stige op paa enhver af disse Højder og se sig om. Men man bør vente dermed, indtil man omtrent har naaet Sæby. Lidt inde i Landet finder man da et højt Punkt, der hedder Gjedebjærget.
Dér skal man op.
Man har herfra ikke alene en storartet Udsigt over den lille By, den hvide Strand og vidt over Havet; men vender man sig mod Vest, ind mod Land, ser man tillige milevidt ud over den saakaldte jyske Aas, et bølgende Højland, dækket med Lyng og gennemfuret af dybe Dale, hvori Enge og pragtfulde Skove skjuler sig. I disse samler ogsaa Egnens Vandløb sig til større Bække eller Aaer, der ofte i højst besynderlige Slyngninger finder Vej ud til Havet.
Her ved Sæby har en saadan Aa netop sit Udløb, og det sidste Stykke Vej snor den sig dybt nede mellem høje, stejle Skrænter, bevoksede med den herligste Skov, hvis Løvmasser hvælver sig helt over den som en Tempelbue. En Fodsti fører fra Byen ind i Skoven og følger derinde hele Vejen langs med Aaløbet. Kommer man – som vel de fleste Turister gør det – oppe fra Skagen og herfra har vænnet Øjet til Klittens Goldhed og Øret til Havets barske Drønen, er Overgangen til denne Yppighed og Fred højst betagende. Idet man træder ind i Skovens Halvdunkelhed faar man en Fornemmelse, som om man betraadte en Kirke. Med en ejendommelig Renhed spejler de slanke Stamme-Søjler og de luftige Løvbuer sig i Aaens Vande. Oppe fra de krogede Grenes Pulpitur lyder hundrede smaa Korsangeres Stemmer, og som et mægtigt Orgelbrus drager Vinden gennem de høje Kroner.
Henimod en hel Fjerdingvej strækker denne Løvtunnel sig ind i Landet, og alligevel bliver man aldrig træt af at vandre igennem den. Men – paa den anden Side – har man først taget Plads paa en af de mange Bænke, der er anbragt paa de smukkeste Steder over eller under Skrænterne, løsriver man sig kun vanskeligt fra de blide Drømmerier, hvori denne Stilhed og Harmoni dysser En hen.
I umiddelbar Nærhed af Skoven og ikke langt fra Stranden er der for nogle Aar siden oppe paa en Høj fundet en jærnholdig Kilde, hvis Vand i lægende Kraft skal overgaa de fleste hidtil kendte Sundhedsbrøndes, endog af dem med evropæisk Berømmelse. Af en Beretning1, som Distriktslæge Holger Mygind har udgivet derom, fremgaar det, at kun ganske faa Kilder i Evropa kan maale sig med den, hvad Jærnholdighed angaar, og en Række Sygehistorier, der sammesteds er meddelt, godtgør den overraskende heldbringende Indflydelse, som Nydelsen af Vandet har havt paa saa at sige alle de Blegsottige og Blodfattige, der har underkastet sig en Kur her.
Det er derfor ret naturligt, at det har været paatænkt at opføre en større Kuranstalt paa dette Sted, der ejer saa mange Betingelser for at kunne blive et Rekreationssted af virkelig Betydning. Luftens vidunderlige Renhed, Havets kraftige Bølgeslag, Kystens fine, hvide Sandbund, Skovens Skygge og Læ, den omgivende Naturs Storslaaethed og endelig selve den undergørende Kilde, alt forener sig til at gøre Opholdet her paa en Gang ualmindelig styrkende og behageligt. Den, der ikke kan faa Luft i Lungerne og Farve paa Kinderne i Sæby, faar det næppe noget Sted.
Man har derfor vanskeligt ved at forstaa den forsigtige Tilbageholdenhed, der karakteriserede vore Finansmænd, da der for kort siden forelaa en Indbydelse til Aktietegning for at faa den omtalte Plan realiseret. Alt var beredt, passende Byggegrunde havde man sikret sig, Kilden var erhværvet – men Pengene udeblev, og hele den smukke Plan maatte foreløbig opgives.
Maaske er det de Erfaringer, man har høstet i Silkeborg, der har været medvirkende til dette Resultat. Hertil skal bemærkes, at Silkeborg vel ligger i en smuk og sund Egn; men de mangler dog dèr den ikke uvæsenlige Faktor: Havet; og nægtes kan det vel heller ikke, at Silkeborgegnens store Skovstrækninger i Længden kan virke noget trykkende paa de Syges i Forvejen sjældent altfor lyse Humør.
Derfor vil ogsaa Sæby for hvert Aar trække bestandig flere og flere tørstende til sin Kilde og sin Kyst. Og naar først Gæsterne melder sig, skal Pengene nok komme, og Hotellerne rejse sig; og maaske vil det derfor alligevel kun være et Tidsspørgsmaal, naar Planen om en stor Kuranstalt her bliver til Virkelighed i hele dens Udstrækning.
Man er allerede saa smaat begyndt. Rundt om Kilden er anlagt en meget smuk Park, hvorfra man har en fortrinlig Udsigt over Havet. I Nærheden er opført en Villabygning til Bolig for Badegæster, og overalt anstrænger man sig for at gøre de Fremmede Opholdet saa tiltrækkende som muligt.
Ingen vil derfor fortryde i denne varme Sommertid at lægge sin Rejserute om ad Sæby. Enten man er syg eller sund, vil man her finde alt, hvad et Sommerhjærte begærer.
K. A.
