Pontoppidan og det moderne

Pontoppidan Selskabets sommermøde 18.–20. august 2017 på Tisvilde Højskole

Fredag den 18. august

14.00-15.00: Ankomst og indkvartering. Kaffe og kage.

15.00: Velkomst v/Johan Rosdahl.

15.15: Pontoppidans Nobelpris v/ Flemming Behrendt

Hvad var det egentlig for nogle mennesker der håndterede den litterære Nobelpris som Pontoppidan modtog i november 1917? Hvad var tanken med den, og hvilke kvalifikationer sad de mennesker inde med som i sidste ende skulle afgøre hvem der skulle have den? Hvad havde de for idealer og fordomme, og hvilke ambitioner havde de fagfolk der blev spurgt til råds? I årets første foredrag om Pontoppidans Nobelpris fortæller Flemming Behrendt hvordan det gik til at den dansker vi alle i dag synes bedst fortjente den, måtte nøjes med en halv pris.

18.00: Middag.

20.00: Modern Love v/lektorerne Camilla Schwartz og Jon Helt Haarder, SDU.

Kærligheden, kønnene og samlivsformerne er i opbrud, og det har de været længe. I vores oplæg sætter vi på baggrund af en nærlæsning af Det ideale Hjem fra 1900, Pontoppidans spøjse romaneksperiment i forbindelse med vores egen samtid, nærmere bestemt den yngre og yngste danske litteratur.

Lørdag den 19. august

8.00: Morgenmad.

9.00: Henrik Pontoppidan: Et Kærlighedseventyr 1918 og 1930 v/Nicolas Reinecke-Wilkendorff

Også i den lille roman Et Kærlighedseventyr er det kærlighed og nye samlivsformer, der er temaet. Ingrid, der er præstekone og overbevist kristen, forlader mand og børn for at følge kærlighedens stemme og knytte sig til filosoffen og skeptikeren Gabriel Vadum. Mens Pontoppidan i førsteudgaven lader historien ende i relativ harmoni, har Ingrids valg i den sene udgave anderledes dystre konsekvenser. De to udgaver stilles op imod hinanden.

10.45: Formiddagskaffe.

11.00: Livsanskuelsesdebatten i 1920'erne v/Jesper Vaczy Kragh

Livsanskuelsesdebatten var 1920'ernes store kulturkamp. Den udspillede sig fra 1920'ernes begyndelse og frem til 1929, hvor den gradvis stilnede af. Debatten havde desuden tråde tilbage i tiden, og kom på mange måder til at afrunde en epoke inden for dansk åndsliv. Det blev under debatten bl.a. gjort status over radikalismen, som Georg Brandes havde været med til at introducere. Flere debattører mente, at tiden var inde til et opgør med fortiden, og at man stod ved en skillevej, hvor kultur og samfund var på vej ind i en ny fase. Livsanskuelsesdebatten engagerede hovedparten af periodens fremtrædende forfattere, digtere og litterater, men også mange videnskabsmænd, præster og politikere markerede sig i kampen om livsanskuelse. Foredraget vil gennemgå debattens grupperinger og diskutere dens baggrund og betydning for litteraturen. — Har udgivet: Kampen om livsanskuelsen, Syddanske Universitetsforlag, 2005.

12.30: Frokost

14.00 Udflugt v/ naturvejleder Niels Henriksen

16.00: Forført af farven selv. Om Anna Anchers modernitet v/Lilian Munk Rösing

Anna Ancher er den mest moderne af Skagens-malerne; i sit arbejde med lys og farver nærmer hun sig ikke alene impressionismen, men også post-impressionismen og det non-figurative maleri. Foredraget vil undersøge, hvordan en Skagens-tøs kunne blive Danmarks fremmeste maler. Ancher kombinerer den danske almuepalet med en fransk avantgardepalet. En dansk provinspiges farveglæde møder sidste nye franske farveskrig, og stor kunst opstår.

18.00: Middag.

20.00: Christina Hesselholdt i samtale Johan Rosdahl.

Samtalen tager udgangspunkt i Hesselholdts seneste roman Vivian, 2016

Søndag den 20. august

8.00: Morgenmad og rydning af værelser.

9.15: Det moderne, modernitet og modernisme v/Peer E. Sørensen

I 1906 udsendte Johannes Jørgensen en essaysamling. I et længere essay forsøgte han at karakterisere det nittende århundrede med særlig vægt på Georg Brandes' indsats. "Det er fra og med Georg Brandes, vi daterer den moderne danske Litteratur, den, der principielt er sig sin Modernisme bevidst". Det, der konstituerer 'modernismen' er, at den er en kunstnerisk reflekteret modernitet. Det moderne er for Jørgensen identisk med det ikke-opbyggelige, det spaltede og det disharmoniske. Det moderne er bruddets privilegerede rum. Denne kritiske, men også delvis præcise kritik af det moderne, moderniteten og modernismen rummer en række solide iagttagelser. Modstanden mod moderniteten finder han i en reflekteret klassicisme, en traditionalitet, som han ser som solidt befæstet i den katolske kirke. Jørgensens essay er et af de første mere principielle opgør med moderniteten. Det viser os, at det moderne/moderniteten og modernismen fra starten er involveret i en kulturkamp, som fortsætter i det tyvende århundrede.
   Jørgensens egen traditionalisme sejrede ikke, men den fortsætter i forvandlet form i det tyvende århundrede. Goethe er her ankermanden mod modernitet og modernisme. I 1921 skriver Brandes i december en kronik i Politiken med titlen: "Har den europæiske Litteratur en Fremtid?" I lyset af krigserfaringer og revolutionerne efter fredsafslutningen stiller Brandes spørgsmålet om hvordan man kan tænke en litteratur, der ikke er triviallitteratur, en litteratur, der kan løfte de nye udannede masser, der med demokratiet løftes ind i samfundets kulturpolitiske rum, ud af undertrykkelsen. Som modstemmer til modernismen nævner han Leo Tolstoj, Sophus Schandorff, Jeppe Aakjær og Henrik Pontoppidan. Her inddrages Pontoppidan pludselig i et opgør med modernismen på præmisser, som vi kan se også hos realismens store fortaler på den europæiske venstrefløj Georg Lukács. Opgøret med modernismen er ikke blot et konservativt anliggende, men også et anliggende for venstrefløjen og kan følges gennem 1920'erne og 30'erne (Adorno, Benjamin, Bloch, Brecht, Lukács). I sin kronik nærmer Brandes sig det, der senere blev til en socialdemokratisk kulturpolitik.
   Med ankerpunkt i en perspektiverende læsning af Jørgensens essay og Brandes' kronik vil jeg diskutere begreberne det moderne, modernitet og modernisme.

10.30: Opsamling og evaluering v/Johan Rosdahl.

11.45: Evaluering og forslag til næste års tema.

12.00: Frokost og afrejse.

Litteratur: Henrik Pontoppidan: Det ideale Hjem og Et Kærlighedseventyr 1918 og 1930
Christina Hesselholdt: Vivian, 2016

Priser. Medlemmer: 2800 kr. (delt dobbeltværelse: 2650 kr.). Studerende (max 5 pladser, først til mølle): 1500 kr. Ikke-medlemmer: 3500 kr. Deltagelse uden overnatning: 2000 kr.

Tilmelding senest 1. juni til selskabets kasserer Kristian Nellemann, e-mail-adresse: helenkrist(a)hotmail.com, postadresse: Hoffmeyersvej 14, 2000 Frederiksberg. Indbetaling af det fulde beløb senest 1. juli på konto reg. nr. 1551, konto nr. 0010010780. Husk afsender!
Ved framelding får man beløbet tilbage, dog med fradrag på 20% såfremt det sker senere end 10 dage før mødets start.

Tisvilde Højskole
Adresse: Julsgårdsvej 1-5, 3220 Tisvildeleje, telefon: 48 70 76 36, hjemmeside: www.tisvildehoejskole.dk

Der er både enkeltværelser og dobbeltværelser, alle med håndvask. Bad og toilet er på gangen. – En times transport fra København. Tog fra Hillerød til døren. – Vegetarisk kost kan bestilles – ring til højskolen.

Tilrettelæggelse: Esther Kielberg, Søren Schou og Johan Rosdahl.