Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gl. Skagen. 15. oktober 1927
hvor har jeg angret
Gl. Skagen 15/10 - 1927
Højen St.
Kære Henrik Pontoppidan!
Hjærtelig Tak for Fotografiet og Deres kære Brev, som var Lene og mig til megen Glæde! Jeg har saa længe tænkt paa at skulle skrive til Dem, men "Søkongen" II Del har fuldstændig lagt Beslag paa mig – og nu har jeg netop i Dag nedlagt Pennen og opgivet Haabet om at faa den færdig til at kunne udsendes i dette Efteraar! For mit Forlag er det en stor Skuffelse, jeg har lige nu modtaget Brev derfra, som blødgør mit Hjærte, men jeg hverken tør eller kan indlade mig paa at forcere mit Arbejde igennem af Forlæggerhensyn! Det har min store Læremester aldrig gjort, og jeg, der forsøger at gaa i Deres Fodspor, har heller aldrig ladet mig pæse op af saadanne Hensyn! Hastværk har alle Tider i Bund og Grund været mit Væsen imod! I mine yngre Aar roste De mig ofte, fordi jeg lod mine Bøger være en Sag for sig og alt andet noget andet! Men da var der jo rigtignok heller ikke nogen Forlægger, der stod ved mit Skrivebor[d] færdig til at rive mig Manuskriptet af Hænde –
Det dejlige ved Arbejdet er jo nettop at have god Tid til det, saa man kan strides med [det], til det bliver, som man føler, det skal være!
De maa endelig sende os Deres nye Bog, det vil blive festlige Stunder for os at læse den!
Ak, hvor har jeg angret, at jeg i Sommer ikke smed Arbejdet til Side og rejste afsted fra Norge til Svendborg for at lykønske Dem paa Jubilæumsdagen! Fru Else skrev 2 saa kært og smukt til mig baade om Dagen og om at jeg var ventet! Men Dagen blev ogsaa fejret som en Festdag hos os, der hvor vi boede! –
Hvor var det urigtigt gjort af Dem ikke at gennemføre Deres Jyllandsrejse, her paa Skagen vilde De være blevet modtaget med aabne Arme af Venner, baade Ring1, Viggo Johansen2 og Carl Madsen3 var da heroppe!
Jeg har for Tiden den Glæde at forskellige Lande slutter Kontrakt med mig om mine Bøger! Det er jo en stor Glæde at mærke, at Ens Arbejde ogsaa kan have Interesse uden for Danmarks Grænser! Jeg har altid trøstet mig med gennem de mange Aar med det gamle Ordsprog: at den, der kan vente, kan blive Konge af Sverige! Dermed siger [jeg] ikke, at jeg endnu er nogen Konge, selvom mit litterære Stamtræ er af kongelig Rod!
Vi søger Lejlighed for Vintermaanederne i Københavns Nærhed, vi trænger alle til at komme ud i nye og oplivende Omgivelser, skønt baade Børnene og Lene og jeg gennem Aarene er blevet godt forlandskede! Jeg vil ogsaa i Vinter beskæftige mig med√ offenlige Spørgsmaal, som brænder mig paa Hjærtet: Grønland, Fiskeriet – og Johannes V. Jensen og Gunnar Gunnarson irriterer mig ogsaa lidt! Og "Det skjulte Norge"4 ogsaa!
En Dag kommer jeg til Svenborg, jeg haaber ogsaa at jeg skal kunne faa Lene med! Hos os staar alt godt til, vi er raske og lider ingen Nød! –
Maa jeg bede Dem hilse Deres Frue mange Gange hjærtelig fra hendes Venner! Fru Else skriver jeg selv til!
Og Dem kære Pontoppidan sender vi begge mange gode Ønsker og hjærtelige Hilsner!
Deres hengivne
Harry Søiberg
