Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gl. Skagen. 1. november 1927
hører til Deres bedste Bøger!
Gl. Skagen 1/11 - 1927
Højen St.
Kære Henrik Pontoppidan!
Hjærtelig Tak for "Mands Himmerig", som det var mig en Glæde at modtage og som jeg nu netop har læst til Ende! Denne Bog hører til Deres bedste Bøger! Den er intet Alderdomsarbejde! Under Læsningen har den revet mig fuldstændig med, De er i fuld Vigør fra først til slut. Jeg er betaget baade af Deres Sprogs Mesterskab og Deres dybe Indsigt i Menneskelivet og Samfundets og Tidens Forhold. Deres Sind har hele Ungdommens Kraft, med bedre Humør og større Oplagthed har ingen sagt Sandheden til sin Samtid end De gør i denne Bog!
Strindbergs "Svarte Faner"1 er efter Læsning dukket op i min Erindring, men der er den Forskel paa De[m] og ham, at De taler til Samtiden ud fra et følsomt Hjærte, hvor Had og Forfølgelse formørkede hans Tanker! Men begge er de lige store Sandhedssøgere, Jætter, der er ude for at slaa Løgnen og Hykleriet ned! For Mennesker, der har naaet den højeste og skønneste Erkendelse, at Mennesket skal leve ærligt baade i Arbejdet for sig selv og andre!
2 Det eneste der har ærgret mig under Læsning er, at De i saa mange Aar har tiet og paa mange Maader ligefrem bestræbt Dem for at gøre Dem ældre end De er! Nu taler Lærlingen til Mesteren: Skænk os et nyt stor Arbejde, kære Mester! Den danske Nutidslitteratur trænger sandelig dertil!
Jeg har nok set i forskellige Blade, hvorledes vor Presse honorerer Deres Skildring af Pressens indre Aand og Gesjæft! Samtidig med at alle vore litterære Baunsblæsere er ud sendt i Marken for at hylde vore norske Grander! Danske Anmeldere og danske Redaktioner er jo vant til at stænke sig selv Smus i Ansigtet! Gud, hvor jeg foragter disse Folk, alene for deres Dumhed!
Jeg er begyndt at læse Hamsuns Bog2, om jeg faar den læst til Ende, tvivler jeg om! Den begynder med en Skildring af en Lirekassemand, og det jeg har læst indtil nu, er ogsaa den rene Lirekassemusik! Lad Nordmændene mene om Deres egne, hvad de vil – i Norge kommer der jo ikke en Bog af en kendt Forfatter uden den er et Mesterværk! Men at vi Danske ogsaa skal vade rundt i deres Selvforgudelse – og tilmed til Skade og Underkendelse af vore egne store, dette er vel nok vor største Dumhed!
Kære Henrik Pontoppidan. Tak for Bogen! Lene har endnu ikke læst den, da jeg har været forkølet nogle Dage, saa jeg ikke har kunnet læse højt for hende – og ikke kunnet vente til om Aftenen, [fortsat nedad i venstre margin:] naar hun har bedst Tid!
Modtag mange hjærtelige Hilsner fra Deres hengivne og taknemlige Venner!
Harry Søiberg