Henrik Pontoppidan til Harry Søiberg
Sendt fra Svendborg. 12. oktober 1927

min store Hengivenhed for Dem


12 Oktb 27.
f.T. Svendborg.
Højskolehjemmet

Kære Søiberg. gode Ven!

De sagde en Gang, at De kunde lide at have et Billede af mig; og da jeg ikke vidste, hvorledes jeg ellers skulde vise Dem, hvor taknemlig jeg er for Deres Venskab, så overvandt jeg mig langt om længe til at sætte mig hen foran en Fotograf her i Svendborg. Resultatet følger hermed. Jeg sender det til Dem i Stedet for et af de sædvanlige Takkekort, der udstedes efter et Jubilæum eller en Begravelse, og det 2 bringer Dem foruden min Tak Forsikringen om min store og uforanderlige Hengivenhed for Dem. – Lad så Billedet desuden tjene som foreløbig Erstatning for den lille Bog, jeg om et Par Dage udgiver. Jeg veed jo, at De for Tiden har travlt med at afslutte Deres eget nye Værk1, og så længe det står på, skal De ikke belemres med andres Arbejder. Men når De igen får Stunder til at læse, skal jeg naturligvis sende Dem og Deres Frue Bogen til Julelæsning.

Hvordan mon De alle har det deroppe ved den stormfulde Kyst, som i dette Efterår jo har været særlig 3 slem til at vise Tænder. Her i Svendborg plages vi mindre af Storm end af Tåge. Vi havde dog nylig en Række smukke Dage, og det kriblede i mig af Lyst til at løfte lidt på Vingerne. Men da det kom til Stykket, nænnede jeg ikke for anden Gang at rejse bort fra min Kone, hvis Tilstand er så temmelig uforandret. I Septembers Begyndelse var jeg 8 Dage i Rørvig hos min Datter og Svigersøn, som holdt Ferie dér. Siden vilde jeg have gjort en hastig Rundrejse i Jylland (Århus – Viborg – Skagen) for at hilse på gode Venner; men så faldt det igen ind med dårligt Vejr, og jeg tog tilbage her til Svendborg. – Når De en Gang får Tid, fortæl 4 mig så lidt om, hvilke Planer De og Deres Frue har for Vinteren. Mon det denne Gang skal lykkes Dem at komme nogle Måneder til København? Jeg spørger ikke derom af egoistiske Grunde, for jeg må sikkert blive, hvor jeg er, hele Vinteren og måske endnu længere. Men jeg veed jo, at De begge længes efter og trænger til at få Skagen på Afstand for en lille Tid.

Vi sender herfra de hjerteligste Hilsner.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] nye Værk: Søkongens Datter (1928), andet bind af trilogien Søkongen) 1926-30. tilbage