Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Højgaard, V. Svenstrup pr. Fjerritslev. 5. august 1923
jeg har drevet altfor længe
p.t. Højgaard 5/8 - 1923
V. Svenstrup pr. Fjerritslev
Kære Henrik Pontoppidan!
Hvor gør det mig trist og bedrøvet at høre, at De atter skal hjemsøges af disse modbydelige Smærter og atter er syg og maaske paa Hospitalet! At De ikke engang kunde faa Fred til Deres Arbejde! Jeg kan saa inderligt sætte mig i Deres Sted og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive for blot at kunne opmuntre Dem en lille Smule – De som nu har haft saa mange Prøvelser, og jeg kender ikke noget Menneske der ejer Deres kongelige Taalmod og Deres Udholdenhed og Deres varme Hjærtelag til at tænke paa alle andre, medens De selv har det ondt! Men naar det er rigtigt galt, saa plejer det jo gerne at begynde at lysne, og De skal se, en Dag finder Lægerne nok Midler til at hjælpe Dem, De maa blot ikke selv gaa hen og tabe Modet! Vi venter alle paa Deres nye store Arbejde og trænger til at høre Deres Røst midt i denne forvirrede og fortvivlede Tid! Ingen af os ejer Deres rolige 2 og ophøjede Oversigt, ingen har i den Grad Indsigt i Menneskers Forhold som De, og ingen har saa varmt et Hjærtelag. Og ingen kan fylde vort Sprog med saa megen Aand og Skønhed som De!!! Jeg beder til alle gode Kræfter i Livet for Dem, at De endnu maa faa mange Arbejdsaar, og Lov til at skænke os nok et stort og herligt Digterværk! De, den store Stridsmand, maa love os ikke at tabe Modet!
De bliver maaske lidt forundret over at høre fra mig her, men jeg kunde ikke være i Gl. Skagen for Mennesker – og jeg maa nu for Alvor til at begynde at arbejde paany, jeg har drevet altfor længe og ruttet altfor utilladelig med min Tid. Ogsaa jeg begynder at føle, at jeg maa skynde mig om jeg blot skal naa igennem noget af alt det, som jeg ser venter paa mig!
Min Kone og mine Børn har det godt og selv er jeg ogsaa rask og i fuld Vigør! Jeg bor her sammen med Maleren Johannes Wilhjelm paa en Bondegaard, her er fredeligt og hele Dagen gaar med Arbejde, saa jeg er lidt træt til at kunne skrive et ordentligt Brev! Men jeg skal nok snart lade høre fra mig igen! Jeg tænker altid paa Dem og er fuld af Taknemlighed for Deres trofaste og varme Venskab for mig! Jeg vilde blot ønske at jeg havde Evne til at kunne gengælde Dem det i højere Grad! Jeg sender baade Dem og Deres Kone mange gode Tanker og hjærtelige Hilsner!
Deres hengivne
Harry Søiberg
