Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Skagen. 5. november 1918
beder Dem om 3-400 Kr
Skagen d. 5/11 - 1918.
Kære Henrik Pontoppidan!
Hjærtelig Tak for "Et Kærlighedseventyr"! Deres gode Ønsker fandt os her paa Skagen en Dag, da alt stod paa den gale Ende for os! Hele Familien, jeg selv indbefattet, laa tilsengs af Spansksyge og havde ligget i flere Dage, min Kone forøvrigt ret alvorlig syg, da Hilsnen fra Dem blev bragt ind ad Døren som en kærkommen Opmuntring! Det er med stor Glæde, at baade min Hustru og jeg har læst Deres meget smukke Bog! Den lyser af Godhed fra hvert eneste Ord og Linie! Og Sjælen i den er saa betagende og dyb! Den virker som en Livserkendelse paa den største og dybeste Baggrund! Og hvor er den talrige Steder fyldt af en egen betagende Ynde! Den er lys og mild og varm som en skøn Sommerdag! Jeg siger endnu en Gang Tak for den!
Angaaende min nye Bog, da har det været bare Forsinkelse og Ærgelse fra Trykkeriet! Jeg havde Manuskriptet afleveret midt i September og først i Dag afsender jeg sidste Ark af første Korrektur! Saa Bogen kommer altfor sent ud! Den blir temlig stor, paa 20 Ark og altsaa ogsaa alfor dyr, vist nok 8-9 Kr. Det er jo haabløs, hvormange køber en saa dyr Bog af mig! Jeg glæder mig meget til at sende Dem 2 den! Den har krævet mange Kræfter, men nu jeg er færdig og ser mit Arbejde for mig, har jeg Følelsen af ikke at have stridt forgæves!
De sidste Tider har ikke været lette for mig at komme igennem. Alt rundtomkring trykker ligesom En ned; der er næsten ingen Plads og Mulighed for Glæde og Lyst at finde mer! Alt truer og alt trykker! Det er ingen Trøst at vide, at saa mange maa lide sammen med En! I disse Dage staar jeg paa Randen af en Vulkan, som truer hele min lille Rede paa den mest ubehageligste Maade! Jeg staar og skal rejse til Hillerød, hvor jeg har lejet en Lejlighed i Kristians Mølle1, og hvor det er min Agt at tage fast Bopæl i de kommende Aar! Jeg skal flytte Kone og Pige og tre Børn og mig selv og Hund, og Møbler – og jeg ejer ingen Penge! Jeg har lige faaet Brev fra min Forlægger at før efter Nytaar og efter at han har Resultatet af min Bog kan jeg ingen Penge faa derfra! I og for sig er der intet at sige dertil! Min Gæld er allerede 7,600 Kr. naar Honoraret fra min nye Bog er trukket fra! Det eneste der kan redde mig synes at være, om min Bog endelig skulde komme i andet Oplag! Men det er vistnok alt for forfængeligt et Haab!
Naar jeg besværer Dem med alt dette, da er det, fordi jeg ikke i Øjeblikket ser anden Udvej end at bede Dem om at laane mig 3-400 Kr! Pengene skal jeg betale tilbage, hvis min Bog skulde komme i andet Oplag! Hvis ikke, saa skal jeg betale dem tilbage den første April, naar jeg faar 3 de 500 Kr. udbetalt af Staten! Bliver min Kone rask, skulde vi rejse herfra paa Søndag, vel at bemærke, hvis jeg har faaet Penge dertil! Men jeg vil gerne herfra, da jeg nu maa betale Husleje to Steder!
Kære Henrik Pontoppidan, det piner mig at skulle skrive dette til Dem. Jeg plejer ellers altid helst at ville fortie mine Vanskeligheder, men jeg ved, at naar jeg henvender mig til Dem, da vil mine Sorger ogsaa finde baade Øre og Hjærtelag! Men netop dette gør mig ogsaa denne min Handling saa vanskelig! En Ting maa De blot ikke tro, at mit Mod er knust, eller at mine Kræfter er trætte! Skønt jeg daglig har Lejlighed til at se det foreløbige Resultat af mit Arbejde, nemlig at jeg synker dybere og dybere i Armod jo flere Bøger jeg faar skrevet!
Deres hengivne
Harry Søiberg
