Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Nørresøgade 37, 3. 14. februar 1908
haard Kamp med min Stil
Nørresøgade 37 3 th
14/2 - 08
Hrr. Henrik Pontoppidan!
Det falder mig lidt vanskeligt at faa dette Brev fra Haanden. Jeg vilde ha' skrevet det igaar, men maatte opgive det – For Tanker og Følelser er jo som uvorne Heste, der først skal vænnes til Tømmen, før de kan føres frem! Jeg behøver vist ingen Forklaring? Naar en Digter af Deres Rang og Betydning, Henrik Pontoppidan, rækker en ung Kollega anerkendende Haanden, da er det, som man maa stanse et Øjeblik, mærke Dagen – og gaa sig en lang Tur, før det store Drivhjul igen tager fat.
Især naar ens Evner har haft lang Vej at gaa –
At mit Sprog i "Øde Egne" maatte 2 ærge Dem, var jeg næsten paa Forhaand klar over. Og jeg maa tilstaa, at jeg selv (i mangt og meget) ikke længere er saa begejstret for det.
Aarsagen til den Paavirkning, jeg paa dette Omraade har været Genstand for, ligger dog dybere end nogen uindviet forstaar.
I min nye Bog, som jeg nu snart er færdig med, og som vistnok skal hedde "Havbundne Folk"1, har jeg kæmpet en haard Kamp med min Stil, og selvom jeg ikke skulde ha' sejret endnu – saa er Formen dog bleven mig klar bevidst, og en skønne Dag slaar den igennem som Solen gennem en skydækket Himmel.
Naar jeg nu igen kører istaa med mit Arbejde, sender jeg et Kort forud til Hillerød for at varsko Dem!
Med hjertelig Hilsen!
Deres hengivne
Harry Søiberg
