Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Norgesmindevej 16. 14. maj 1919
kun for Gullaschfolk
14.V.1919
Norgesmindevej 16.
Kjære Ven.
Som Du ser er vi nu flyttet ud til vort Hus efter en Del Besvær – midt under Flytningen blev der nemlig erklæret Flyttefolks-Strejke. Men nu boer vi her altsaa og synes foreløbig godt derom. – I burde vist følge Exemplet.
Det gjør mig meget ondt at høre, at Du endnu plages af de fæle Ansigtssmærter, jeg mente at have hørt, at Du tildels var kommen Dig.
Med Hensyn til Stenen for Erik Henrichsen da kommer Du ikke for sent med Dit Bidrag, da der endnu ikke er taget nogen Bestemmelse om den. Vedel modtager Pengene. Og hvad Dit andet Spørgsmaal angaar, Gaven til Forfatterforeningen, da skal 2 jeg naturligvis med Glæde staa til Din Tjeneste med Raad og Bistand, om Du ønsker at give en saadan.
Men mit bedste Raad til Dig er rigtignok at lade være at tænke paa en saadan. Thi skal Du give noget, maa Du punge stærkt ud, og det er der da ingen Mening i – Nobelprisen har næppe gjort Dig til Milionær.
Du faar nemlig ikke noget, der smager af noget uden for mange Penge, og saa er det snart ligegyldigt, om det er lavet af en Fyrrepind eller af det pure Guld, saaledes er Arbejdslønnen efterhaanden svulmet op.
Et lille ubetydeligt Dameblækhus, jeg nyligt gav Tegningen til, koster over 1500 Kr og et lidt større 3400 Kr.
Jeg havde for ikke længe siden tegnet et Par Blækhus til en Hædersgave ved 3 et af vore allerrigeste Aktieselskaber, men da man hørte, hvad Prisen vilde blive afbestilte man dem.
Ja jeg ved jo ikke, hvad Du har tænkt dig og hvad Du mener om sligt, men slige Gaver synes mig er i disse Tider kun for Gullaschfolk, og dem er der jo heller ingen Mangel paa.
Men som sagt vil Du have – alligevel – noget, skal jeg overlade Dig√ hvad jeg har af Tegninger eller lave noget nyt, om du ønsker det; og gid Du saa i hvert Fald kunde faa Ende paa Din Lidelse, selvom Du saa blev nødt til at give Møde.
Med Hilsen til jer begge fra os
Din hengivne
Johan Rohde
Saafremt en eller to af mine svenske Venner faar Stunder til under Forfattermødet at besøge mig, var der da en Mulighed for at jeg kunde faa Jer herind – der er jo Forskjel paa en lille fortrolig Sammenkomst hos en Ven med 4 blot et Par Mennesker og saa en officiel Fest. I kunde staa af ved Hellerup Station, som kun er 10 Minutters Gang fra Norgesmindevej og saa kunde I se vore Hus med det samme. – I saa Fald vilde jeg sende et Telegram, hvis altsaa Svenskerne skulde ville indfinde sig.
