Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ny Vestergade 13. 24. oktober 1918

Dig ser vi aldrig

24.X.1918
Ny Vestergade 13

Kjære Ven.

Hjærtelig Tak for Din nye Bog1, som vi har læst med Fornøjelse, og som jeg haaber, at Du nu ogsaa selv maa faa Glæde af.

Dig selv ser vi jo desværre aldrig. Jeg havde for nylig Besøg af et Par rare Svenskere, Brødrene Laurin (Indehavere af Forlaget Norstedt og Sönner) jeg ved ikke om Du kjender dem; jeg søgte efter Dig; men hørte da, at Du var i Svendborg.

Forresten har jeg været haardt angrebet af den spanske Syge ligesom største Parten af Familien, – vi var 2 sex! sengeliggende paa engang. Jeg selv er endnu ikke rask, stadig meget medtagen.

Haaber at I andre har været heldigere, thi det er en ækel Sygdom.

Din hengivne
Johan Rohde

 
[1] Bog: Et Kærlighedseventyr, som udkom 16.10.1918. tilbage