Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ny Vestergade 13. 6. maj 1914
komme Henrichsen til Undsætning
6.V.1914
Ny Vestergade 13
Kjøbenhavn
B.
Kjære Ven.
Som Du maaske har set – i Tilskuerens sidste Hæfte1 – har vor gode lille Ven igjen været Gjenstand for, jeg vil ikke sige en nedrakkende Kritik, men snarere for et ligefremt Overfald, som jo har til Hensigt at berøve ham den Anerkjendelse og literære Agtelse, som selv Modstandere hidtil har haft for Erik Henrichsen. Det kjedsommelige herved er dog navnlig det, at der ikke fra nogen Side, her i Byen i hvert Fald, er kommen et virkeligt anerkjendt Ord offentlig frem om vor Vens store og værdifulde Gjerning, derimod har de Blade, der har gidet omtale denne, egentlig alle sunget samme Vise som Poul Levin.
Henrichsen selv siger, at det rører 2 ham ikke. Men det er ikke sandt. Det berører ham, og det berører ham i Virkeligheden meget stærkt, skjønt han tappert søger at vise sig uforknyt.
Og kommer man til at tale mere intimt med ham, lægger han ikke Skjul paa sin Frygt for, at man skal sætte ham helt ud af Spillet. Han søges ikke til Medarbejder mere, ingen bryder sig om hans Foredrag. Paa et Forslag af Vilh. Andersen til "National Tidende" om at lade ham anmelde nogle Bøger kom der et afvisende Svar o.s.v.
Og der er ikke meget Haab om, at han skal faa nogen Undsætning, om det ikke sker fra en af hans nærmeste Venner, der med Autoritet kunde tale hans Sag.
Jeg talte engang til Vilhelm Andersen derom; ja, han saa jo paa Sagen ligesom jeg, men mente, at det laa udenfor hans Felt at skrive om Henrichsen.
3 Jeg nærer nu ingen Tvivl om, at der ingen er, der bedre kunde komme Henrichsen til Undsætning end Du. Du baade kan gjøre det og gjøre det med en Autoritet, som vil virke. Og jeg mener Du bør gjøre det. Tænk nu herover og vent ikke for længe, vor lille Ven trænger til en Oprejsning snarest muligt; han har haft for mange Skuffelser.
Jeg haaber, at I har det godt i Snekkersten og vi sender Eder de venligste Hilsner
Din hengivne Ven
Johan Rohde
