Valdemar Rørdam til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fuglebakken, Birkerød. 14. februar 1928

nu er De alene

Fuglebakken v. Birkerød 14/II 28

Kære Pontoppidan!

Mange Gange, siden De sidst hørte fra mig, har mine Tanker været hos Dem; jeg gættede, hvordan det stod til. Og nu er De alene. Det kan være strengt at skulle leve, 2 mens det, man har kært, og de, man har kære, døer. Jeg vilde gerne have lagt en Blomst på Deres Hustrus Grav; nu må det vente, til jeg igen engang går en Sommerdag op til Rørvig Kirke; bag Muren dér kunde også jeg godt lide at lægges ned. Det er et dejlig frit gammelt Sted.

Ikke alene jeg, men også 3 min Kone og alle Børnene var stærkt optagne af "Mands Himmerig". Gid jeg havde haft et Ord at sige imod! Men Tak, fordi De sendte mig Bogen. Når De engang gider seet mig, vil jeg meget gerne komme dér, hvor De er; endnu hellere vilde vi have 4 Deres Besøg her. Men jeg vil ikke plage Dem. Dette skulle kun bringe Dem en Hilsen fra en, som er glad ved at have gæstet Dem begge.

Deres hengivne
Valdemar Rørdam.