Valdemar Rørdam til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fuglebakken, Birkerød. 1. januar 1926
bevare Forbindelsen med Dem
Nytårsdag 1925 [1.1.19261] – Fuglebakken.
Kære Pontoppidan!
De skal rigtig have Tak fordi De, trods alt hvad der vel kunde hindre, tog Dem Tid til at skrive – og Tak for det De skrev, om "Buddha"2. Jeg har ikke selv haft Ro til at læse Bogen samlet, inden jeg gav den ud. Men jeg har læst de 2/3 højt for 2 et par gode Tilhørere foruden min Kone, jeg har seet dens Virkning på enkelte både unge og ældre Læsere, endelig har jeg fundet den næsten helt efter mit Ønske forstået af Jørgen Bukdahl og Helge Rode – sidstnævnte røbede det ganske vist ligesom imod sin Vilje og svøbte Tilståelsen tykt ind – og alt dette giver mig Tro til, at Værket dog er lykkedes bedre, end De har fået Indtryk af, blevet Liv, ikke Lærebog, 3 trods den, med grundigt Overlæg, helt igennem fastholdte Regelmæssighed i Opbygningen og Ro i Udtrykket. Det var jo den kæmpende og sejrende Tænker, der skulde skildres, en klassisk og ikke en romantisk Ånd. Medens jeg tager mig Deres Indvendinger ad notam som Indvendinger af Vægt, fra en Mand hvis Klarsyn og Retsind jeg har fuldkommen Tillid til, enten så Dommen går mig 4 med eller mod, bevarer jeg dog Håbet om, at Bogen vil i Deres Eftertanke blive mere levende, på sin ikke moderne Vis, end ved første Indtryk. Måske den kunde blive det, hvis De ved en ny Gennemlæsning fik Øre for dens Undertoner, først af Kritik til højre og venstre, dvs. til Kirken og "den fri Tankes" Lyksalighed, dernæst af, som det inderste, Selvkritik. Jeg skriver så frit om denne 5 Bog, skønt ikke til enhver, fordi mit eget er i den mindre og dybere indsmeltet end i nogen tidligere. Men lad mig nu ikke plage Dem længere med dette, kun sige Dem, at Deres Julehilsen gjorde mig glad; jeg, der af ydre eller indre Nødvendighed har brudt næsten alle Forbindelser, vil meget gerne bevare Forbindelsen med Dem. Tak for Lykønskningen til Ingeborgs 6 Bryllup3. De unges to første Måneder har ikke været lutter Honning; hun har gennemgået en Kæbehulebetændelse med Operation, og to Gange har de måttet flytte – en Uge før Jul overtog de, uden Pigehjælp, en snavset og tom Løjtnantsbolig på Tøjhuset i Randers; men Ingeborg brugte sine forkælede Fingre, gjorde rent, fyrede op, syede Gardiner og lavede Julemad som en øvet 7 og hærdet Husmoder – og de har klaret alle disse foreløbige Vanskeligheder med strålende Glædeskraft, så deres Breve opmuntrer os i en mørk Tid.
Aviserne meldte, at De var taget ind på Hotel Monopol. Om det betyder godt nyt, eller dårligt, om Deres Frues Helbred, kan jeg ikke se. Men jeg – vi – ønsker Dem begge alt 8 godt.
Deres hengivne
Valdemar Rørdam.
Ved min Datters Sygdom har jeg tit tænkt på Deres; således var det vel, den begyndte.
