Gustav Philipsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 15. februar 1892
Og saa i Aarhus!
15 Februar 2
Kære Hr. Pontoppidan!
Der er i Deres Brev én Ting, der glæder mig i meget høj Grad; det er det, at Deres Navn nu er et saadant, at man ikke mener at kunne undvære det ved et Foretagende som det i Brevet omtalte; det er noget, som en Forfatter, der som De aldrig er gaaet paa Akkord med nogen eller noget, nok kan være bekendt at tage til Indtægt for sig. Bortset derfra er det et rigtigt kedeligt Brev at svare paa.
Egentlig ikke saameget for min Skyld. Jeg vilde jo nok være en Smule ked over at se Deres Navn knyttet til en ny Forlagsboghandel fordi Publikum derved vilde bliver forvirret i dets Begreber om, at nu er Philipsen den Butik, hvor man skal købe Pontoppidan i, en for mig meget behagelig Forestilling; men det kom jeg nu over, navnlig hvis Deres Navn kun skulde bruges som Trækplaster vilde det hurtig blive glemt. Men mere ked er jeg over, at De spørger mig om Raad for Dem, fordi dette Raad gaar i afgjort benægtende Retning, og fordi jeg dog nødig vilde have Skin af mest at have talt i egen Interesse.
Først og fremmest og bortset fra alt andet vil jeg under alle Omstændigheder fraraade Dem at tage imod et Honorar med Forbehold af en [de sidste ord på siden ulæselige] 2 Leveringspligt. Det kan lyde meget kønt, naar Aftalen sluttes; men De vil føle Dem og blive betragtet som Debitor maaske i en Aarrække; De vil have en Lænke om Benet at slæbe om med i en længere Tid – alt for en øjeblikkelig mindre Fordels Skyld. Altsaa vil De have med Sagen at gøre, bør De skrive straks. Men kan De det? Den Position, De har vundet, kan kun, synes jeg, hævdes, ved at Muld II kommer i en nær Fremtid; det har De lovet Publikum; og det bør De holde; kan De saa gøre noget ved Siden heraf som tilfredsstiller Dem selv? Men dernæst maa jeg sige, at jeg ikke har den mindste Fidus til den nye Forlagsforretning. Jeg tror ikke, at her i Norden Forlagsforretningen lader sig improvisere; vi har her haft Exemplet med Riemenschneider; Mansa bliver saamænd heller ikke til noget for det første; husker De den Staahej, der var i 1890 med Wulff Bigler Cammermeyer, der skulde tage et norsk Selskab i Entreprise; nu er den Lygte gaaet ud. – Og saa i Aarhus! En Forlagsboghandel kan drives i Provinsen; Milo i Odense er et smukt Exempel derpaa; men denne Forretning har arbejdet sig langsomt frem; den er halvandet hundrede Aar gammel og alligevel har der været Øjeblikke, hvor dens nuværende Indehaver har tænkt at flytte til København. Og hvorfor egentlig ikke, naar man dog ikke begrænser sit Program til at være Organ for det lokale aandelige√ Liv i Aarhus eller dog i Jylland. Hvad særligt jysk bliver der egentlig tilbage? Og endelig, selv om der er Penge nok, hvilken Garanti bydes der for Forretningsdygtighed, for Evne til at styre noget saa stort og vanskeligt? – Jeg vilde absolut ikke være Lokkedue for den Forretning, om jeg var i Deres Sted; men til syvende og sidst maa De selv gøre, hvad De synes, der ligger i Deres egen Interesse.
Jeg længes meget efter at læse i den nye Bog; faar jeg snart noget at se?
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
P.G. Philipsen
