Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 26. november 1887

var de blot Alle paa Mortens Vei

Lørdag Formiddag *Dcbr. 1887 [26.11.1887¹]

Kjære Margrete!

Nu har jeg faaet en god Nattesøvn og sidder alene, mens Lisbeth er i Byen; saa nu maa jeg vel nok kunne samle mig sammen til at fortælle Dig lidt om de sidste Dage; thi udover dem kommer jeg næppe, skjøndt der saamæn er nok, baade af Ens eget og af Fremmedes, der tager Tanker og Følelser fangen. – Men lad mig holde mig til det nærmeste og fortælle, at Igaar Middags reiste Morten og Julie² med godt Mod hjem til deres Eget for at afvente den Dag, der bliver sendt Bud efter ham³, hvilket de helst vilde, skulde være snart.

I kan tro, det har været alvorlige og bevægede Dage⁴; Morten var mere grebet deraf end jeg havde troet og syntes nok, det var den sværeste Examensdag, han har haft; men da Udfaldet blev godt (som vi kalder det) saa kom vi jo Alle godt ilave igjen inden 2 de reiste. 3 Maaneder er den mildeste Fængselsstraf for Høiesteret, hvorimod den kan udstrækkes til 2 Aar, saa der var jo Plads nok til Frygt. Hans Defensor⁵ var ikke fornøiet med at han talte saa uforbeholdent og meente, han burde dækket sig lidt mere; men denne fuldkomne Aabenhed har vist kommet ham tilgode; de saae, der var ingen Bagdøre. Defensor var elskværdig, ikke sandt? skjøndt han er Høiremand.

Inger og Lisbeth fulgte med Julie hele Tiden og fandt det meget interressant.

Hvor var det en Lykke, jeg kunde have dem her samlede; Inger er nemlig endnu i sit Pensionat. Her gik de jo saa fredeligt og godt; pleiet af mig saa godt jeg formaaede. Men Appetiten var ikke som naar jeg satte Knud tilbords.

Det var rørende at see Mortens og Julies gjensidige Ømhed for at tage Stødet af for hinanden. Hvad der nu er tilbage mener de nok at kunne komme over, især dersom han maatte komme til at sidde i Frederiksund⁶; saa 3 har Julie jo kun en Miil med sit lille Kjøretøi for at komme til ham. Heldigviis har de saadanne prægtige Folk og Lars Nielsen⁷ er der ogsaa, saa Julie har mange til at støtte sig.

Det er anstrængende Børn jeg har at følge; men var de blot Alle paa Mortens Vei, saa var det dog let.

Min kjære Knud er jo da paa St Hans igjen og har det ret godt; men den gode Appetit er forsvunden, hvilket ikke er saa underligt ved det eensomme Bord. – Det trykker ham naturligviis ogsaa meget at vente paa Afgjørelsen med 6^te Afdeling⁸. Han skrev meget veemodigt: Du har Ret i, at 6^te Afdeling er lagt godt tilrette for mig; men jeg beder Dig endelig ikke gjøre Dig Forhaabninger; jeg har dem heller ikke selv; min lange Sygdom har vist yderligere forringet mine Udsigter. Til Nytaar skal det afgjøres.

Valdemar⁹ har faaet sig en lille Sidebestilling, som gjør at han flytter ind i Pilestræde til Nytaar. Han skal være Commissionair for Conrad Jørgensen¹⁰ i Kolding og faaer 600 Kr derfor, hvilket jo lyder meget lovende; men da han maa give over 400 Kr for de 2 Værelser han har leiet, bliver Fordelen neppe stor 4 uden for saavidt, det kan give Leilighed til nogen Udvidelse. Holger flytter saa maaskee her hjem; de holder saa meget af Værelset deroppe, og vi vil ogsaa savne ^ikke√ at have Nogen til at buldre. Nu længes jeg ogsaa efter at faae Inger tilbage, saa vi kan drøfte vore mange Oplevelser med hinanden; thi Inger har i Sandhed ogsaa været i Ilden paa mange Maader. – Fru Erika Nissens Besøg optog hende meget, og de havde en heel Deel med hinanden at gjøre; ligesaa Bjørnsens – men derom har vist Fru Varming fortalt Dig. Men saa har jo Inger hele den Lundske Affaire at tage Deel i, og det er mere end selve Falliten; thi det sørgelige er, at der er en bedrøvelig Splittelse i den før saa glade Familie. Og saa var Inger jo til Bryllupsfærd i Ryslinge¹¹, hvor hun var sammen med mange Venner, der var stærkt i Bevægelse over Mortens Stykke om Troesordet¹². Saa hun og jeg er nærved at gaae til over vort Eget og Andres, saa det kan gjøre godt at komme til at tale sammen derom.

Men nu vil jeg heller ikke gjøre mere ved det i Dag, men lade Lisbeth fortælle om lille Børge og hans Kjoler. Jeg beder Dig lade dette Brev gaae til Mathilde; jeg kan ikke gjentage dette i det Uendelige. Tusinde kjærlige Hilsner til Mand og Døttre fra Din trofaste

Moder

Der er glade Forventninger hos Laurits Djørups¹³.

5 [ark] No. 2/

Torsdag Aften [1.12.1887]

Atter i Aften tager jeg fat da her er saadan god Ro dertil og Dit Brev til Lisbeth giver mig Anledning til forskjellige Udtalelser. Vi har alle Tre fornøiet os over at faae 4 Sider om Pip, men Lisbeth var ellevild og endogsaa henrykt over Portraitet. Ja – Gudskeelov! at hun er saa ubeskrivelig sød og rask synes hun da ogsaa at være. Lad hende kun kjøre løs paa Flasken naar hun er glad ved den og taaler den; men der er ellers ikke noget iveien for at Du vedbliver at amme, saalænge Du ikke føler Dig anstrengt og nerveus.

Lille Børge skal ogsaa være meget sød og bliver saa tyk og stor; men desværre faaer jeg ham ikke at see i Vinter. De vilde saa gjerne have os derop Juleaften, men

den stakkels gamle Bedstemoer¹⁴
hun siger, at hun ikke troer
at hun saa langt kan kjøre,

saa det bliver jo et Savn at vi ikke kan samles. Men dersom Tante Hanne og Else kommer her og Erik og Johanne saa 6 kan overkomme at see lidt herud naar Børge er kommet til Ro, saa kan det jo endda gaae hyggeligt og godt. Jeg tigger Børnene saa mindeligt om at tage meget smaat paa Julefestligheder; det passer bedst for alle vore Forholde.

Idag er da min kjære Morten¹⁵ draget af til sit Fængsel; jeg havde Brev fra ham i Morges. Nu er de altsaa over det værste; med mindre der skulde komme Sygdom eller anden Nød over dem; men hver Dag har nok i Sit, saa vi vil ikke sørge over det, der kan komme.

Hos Krogs¹⁶ er de desværre ikke over det værste; men der bliver hver Dag sværere. Lisbeth har været der i Dag og fandt hende meget daarlig og meget lidende. Nu siger de selv, at det er Kræft i Maven, hvad man jo hele Tiden har maattet frygte. – Aa – hvor det er svært at tænke paa. Her kan man jo kun bede om Udløsning.

– Min kjære Knud var her forleden og saa virkelig ret flink ud; men han er naturligviis meget utaalmodig efter at see Ende paa den afventende Stilling. – Valdemars Geschäft er kun Commissionsforretning; han er jo vedblivende 7 i sin Stilling hos Schønberg¹⁷. Holger er i disse Dage i Middelfart¹⁸, for at varetage nogle Arbeider paa Sindsygeanstalten. Du kan see, det er ikke mere Smaadrenge, jeg har.

Med Hensyn til en Julegave til Mathilde der kan jeg godt foreslaa Dig en heel Række, da jeg er vis paa Alt er velkomment. Hendes 120 Kr plus det, jeg anstrenger mig med at sende hende, rækker jo ikke til meer end det høist fornødne, naar hvert Stykke Papir og hver Ende Garn ogsaa skal betales. Men til det allerinderste behøver Du dog ikke at gaae, saa jeg foreslaar Lommetørklæder, Strømper, Uldklokke, strikket Vest, couleurt Skjørt og lignende Ting. Forklæder faaer hun herfra af forskjellig Art.

Ja – Du kan tro, jeg har ogsaa ondt af hende; nu tænker jeg, hun faaer nok af Sjovet og Slidet og vil kunne finde sig i, at gaae mildt og godt hos mig.

For at komme hele Raden rundt maa jeg ogsaa fortælle lidt om Marie. De lader til at have det godt i det høie Nord. Kampmann har meget at bestille og er vel tilpas ved 8 sine mange Værdigheder og Marie finder sig vist ogsaa vel ved at høre til Byens Spidser. Men skulde de have for megen Lyst til at komme tilveirs og føle sig, saa har de en god Modvægt i deres Børneflok; den skal nok holde dem ved det Jevne; og flinke og søde Børn er det jo. Da jeg sidst hørte derfra, var en af de Smaa syge og i den Anledning havde Doctoren og Moderen staaet ved Sengen og talt om, hvorvidt det var Mæslinger eller de røde Hunde. Barnet fik saa Kamille Thee og Olie, og da det sidste begynder at virke kalder hun paa Moderen og siger: Jo – Moer – det er røde Hunde for nu hopper de i Maven. Men senere har jeg ikke hørt om det blev ved det, thi er det blevet Mæslinger, kan det jo blive trangt nok. –

Fra Hans Peter og Louise hører jeg sjeldent; de har ogsaa faaet Syskole og Bibellæsninger i Gang.

Dette er blevet et gruefuldt langt Brev; men Du kommer vel igjennem. Først havde jeg tænkt at gjemme alle mine Meddelelser til din Fødselsdag; men paa den Dag hører Du vel fra saa mange Andre, at Du har bedst af at have dette for sig selv. Det bliver saa det vante Søndagsbrev med mange kjærlige Hilsner til de Søndagsglade kjære Børn fra

Moder

Brevet befinder sig på Rigsarkivet.