Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 5. november 1887
den gamle Historie gjentager sig
*22 *Octbr 1887 [Lørdag 5.11.18871]
Kjære Margrete!
Skjøndt det er Lisbeths Tour til at skrive, synes jeg dog jeg maa tale lidt med Dig om den uventede Begivenhed med Professor Zeuthens2 forestaaende Ægteskab. Efter det Indtryk det har gjort paa os kan jeg slutte mig til, hvad I har følt og suspenderer forresten al Kritik, medens man jo umueligt kan frigjøre sig for det veemodige deri. Man skulde synes, at den Mand 2 havde saa meget i sin Videnskab, sin Christendom, sine Minder og sin lille Dreng, at han var forholdsvis godt hjulpet – men – den gamle Historie gjentager sig.
Denne Efterretning har forresten haft en moersom Eftervirkning; Inger havde nemlig faaet en indtrængende Indbydelse fra Emilie Poulsen om at overvære hendes Bryllup den 11te November i Ryslinge, men kunde ikke rigtig faae Mod derpaa fordi hun havde saa megen Kritik oppe over for Vilhelm Hansen3; men nu synes hun, at naar en Mand 3 som hun anseer for saa fiin og alvorlig som Professor Zeuthen, heller ikke kan give sig bedre Tid, saa bliver han derved en Fortaler for andre. Og nu tager Inger til Bryllup og lader Kritiken blive hjemme.
Det staaer vi os i det Hele bedst ved, thi det Menneskehjerte er en underlig ufattelig Ting; man forstaaer daarligt sit eget og slet ikke andres.
Men nu maa Lisbeth forresten fortælle
Moder
vend om
4 Du maa endelig være forsigtig naar Du skal til Reengjøren og Sligt4. Kom ikke Hænderne i for koldt Vand, det kan let sætte Knuder i Brystet. Kys Din lille Pige og hils Din store Pige og Din store Mand da ogsaa.
