Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Kastanievej 7. 7. juli 1887
som et heelt Eventyr at boe her
Kastanievei 7 V Torsdag *Juli 1887 [7.7.18871]
Min søde Margrete!
Det er dog altfor galt, at I er uvidende om vor Adresse, saa jeg gjør Brud paa den vante Orden, til Lisbeths Fortvivlelse, og sender et lille Ord. Jeg skal heller ikke foregribe hendes Meddelelser, da det kun er mig om at gjøre at give Dig vor Nummer og saa sige Dig at vi halvt er i Magleby med alle vore Interesser. 2 Skjøndt en af os dagligt seer op til Johanne for at skaffe hende lidt Selskab, saa er hun alligevel udskrevet af vor nærmeste Interresse, thi baade hun og Drengen er normale efter jevne Forhold; og disse sidste kolde Dage2 gjør jo, at Vimmelskaftet nok kan leves i. – Men herude var langt skjønnere i den vestindiske Varme; nu fyrer vi med Kul.
Forresten har vi det godt her og jeg føler det, som et heelt Eventyr at boe her; maaskee kan det blive eensomt naar først alle Feriefolkene ere komne afsted. Her er langt smukkere 3 end jeg havde troet.
Men nu kun min kjærligste Hilsen. Jeg er glad for al den Kjærlighed, Du har omkring Dig; og baade Doctoren og Søster Emilie er mig en stor Beroligelse. De kjølige Nætter haaber jeg har hjulpet paa Din Søvn.
Du har vel faaet de hæklede Blonder, som Lisbeth med stor Nidkjærhed har kjørt løs paa? Det nyttede ikke at jeg protesterede mod deres Bredder. Den lille Dreng deroppe er naturligviis ogsaa beblondet og behæklet.
Atter og atter Hilsen. Gud velsigne og bevare Dig!
Din trofaste
Moder
