Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 29. april 1887

Kjøbenhavns Foraarsfugle

Fredag *Mai 1887 [29.4.18871]

Kjære Margrete!

Denne Gang er det saa længe siden jeg skrev til Dig, at jeg synes, jeg slet ikke har noget at skrive om; det gaaer jo nemlig altid saadan, at jo sjeldnere man skriver, jo mindre er der, man finder Omtale værd. Egentlig var det ogsaa Louise, jeg havde tiltænkt Brev; men da jeg anseer det for tvivlsomt, at hun endnu er hos Eder, saa maa min Hilsen gaae igjennem Dig. – Vedlagt følger Melodien til den omtalte smukke Sang; blot den kan komme til at gaae, da den er saa fremmed for Alle. Jeg gaaer med et stille Haab om, at kunne være med i Kirken2; men videre naaer jeg aldeles bestemt ikke, da jeg trættes saa umaadeligt af Alt, og jeg ikke begriber, hvorledes jeg 2 Gange skal komme op og ned af mange Trapper. Maatte jeg blot naae at være med i Kirken, saa kunde jeg saa deiligt forresten sidde hjemme og dog 2 være med. – Jeg glæder mig over at Hans Peter nu kan see Ende paa den Ventetid og faae Sol og Sommer i Gaarde. – Skulde der komme Brev fra ham om, at Bryllupet nødvendigt maatte være den 10de, saa har det Intet at betyde, da den Hindring, der her var for den 11te er bortryddet. – Men for at I ikke skal gjøre Eder sære Tanker om, at jeg blander mig i den Sag, maa jeg helst fortælle Sammenhængen. Holger har nemlig faaet Tilbud om en god Plads hos sin gamle Principal3 i New York og skulde saa reise4 den 11te, hvilket jeg jo maatte underrette Hans Peter om. Men i Dag er det slaaet fast, at han bliver5; de vil ikke af med ham, hvor han er og har forbedret hans Stilling betydeligt. Du kan tro, jeg er glad. Forresten ønsker han ikke Sagen udbredt.

Fra Eders kjære Barn kan jeg da bringe Hilsen; hun er meget sød og fornøielig, naar hun er her og har sikkert Udbytte af et lille Ophold i Hovedstaden – den Hovedstad, som jeg forresten seer paa med andre Øine, formodentlig fordi jeg egentlig ingen Ting seer af den. For der er vel nok alligevel en heel Deel, der har Værd. Imidlertid 3 sympatiserer jeg meget mere med Hjørring6, dersom blot ikke det slemme Kattegat havde været imellem os. Jeg troer sikkert Kampmanns kan faae det godt der med samt deres store Børneflok. Jeg troer forresten ikke de er saa meget opsatte derpaa og længes meget efter at høre om Niels's første Indtryk og om hvad Bolig der kan blive til dem.

Eriks er da nu kommet saa temmeligt over deres Flytning7; det var en drøi Tour da der var Haandværksfolk i de fleste Værelser og endnu er hverken Dagligstue eller Spisestue i Orden; men saa bliver det vel ogsaa efter Ønske. Lisbeth er netop nu deroppe for at tage Syn over Sagerne; hun har nemlig været saa optaget af vor egen Reengjøring, at hun slet ikke har været der hele denne Uge.

Inger var da i Frederiksborg i Søndags og var egentlig glad ved Dagen, da der var saa meget der var festligt og kjønt; de havde selv 2 Confirmanter8 og en Lærer der boer hos dem havde en Broder, saa der var altsaa 3. Morten og Julie kom der til Middag og der var saaledes meget der mindede om gamle Dage; men det var veemodigt at see paa Mørch, der gik saa stille omkring og var blevet saa mager og lille at han var halv ukjendelig. Derimod laa den 4 93-aarige Fru Pingel9 glad og kjønt i sin Seng og var fuldt med i Alt hvad der foregik.

Nu kan vi altsaa snart haabe at see Din kjære Husbond herinde og Kampmann og Marie kommer vel ogsaa en Svip med det første. Det er som jeg siger: at Provindsbeboerne er Kjøbenhavns Foraarsfugle. Det surrer mig om Ørene med Reiser og Planer; men nu jeg har faaet Fred for Holgers store Reise, kan jeg nok magte det øvrige. Lille Bodil10 er herinde fremdeles; men har været hos Morbroder Pouls11 under vore værste Reengjøringsdage; paa Søndag bliver hun fulgt ud af en og anden. Det er et sjeldent udviklet og elskværdigt Barn.

– Naar jeg nu har faaet fortalt, at det virkeligt er betydeligt bedre med Laurits Djørup, saa troer jeg nok, jeg har gjort Rede for en heel Deel og kan slutte med god Samvittighed. Om denne Bedring er af Varighed vil nu vise sig; men tilsyneladende har de 10 Snapse Cognac i Døgnet gjort en udmærket Virkning.

Nu kun de kjærligste Hilsner til Eder Alle fra Inger, Lisbeth og

Moder

Morten begynder sin Skole med 43 Elever.

 
[1] jf. konfirmationen i Hillerød. tilbage
[2] med i Kirken: til Hans Peter og Louises bryllup onsdag 11.5.1887 i Skt. Jakobs kirke på Østerbrogade. tilbage
[3] sin gamle Principal: Niels Poulson, den danskfødte direktør for Hecla Architectural Iron Works i Brooklyn, New York, hvor Holger var ansat som konstruktør 1883-84. tilbage
[4] reise: med Thingvalla og kaptajn Laub, der afgik 11.5.1887 fra København. tilbage
[5] han bliver: Holger accepterede alligevel Poulsons tilbud og rejste til USA, men først da hans mor var død 14.1.1888. Efter hendes begravelse tog han med første afgang til New York City med Thingvalla 15.2.1888, hvor han var indskrevet i passagerlisten som ingeniør. Han døde tre år senere i New York af tyfus 31.5.1891. tilbage
[6] Hjørring: Niels Kampmann var blevet udnævnt til byfoged og byskriver i Hjørring købstad og herredsfoged og skriver i Vennebjerg herred 19.4.1887, med tiltræden 1.6. tilbage
[7] Flytning: Erik flyttede fra Nørregade 21, 3. sal, til Vimmelskaftet 47, 2. sal. Flyttedag var 19.4.1887. Flytningen af "Dr. med. Erik Pontoppidans Klinik for Hudsygdomme" averteredes i Morgenbladet 25.5.1887. tilbage
[8] 2 Confirmanter: vejinspektør Mørchs børn, Inger, f. 27.10.1871 og Ejvind, f. 22.2.1873 blev konfirmeret 24.4.1887 i Frederiksborg Slotskirke. tilbage
[9] Fru Pingel: Mørchs svigermor Anna Maria Ponsaing (1795-1888) enke efter sognepræst i Dover ved Skanderborg C.N. Pingel. tilbage
[10] lille Bodil: Mortens ældste barn, født 10.7.1877. tilbage
[11] Morbroder Poul: maskinfabrikant Poul Marstrand og Thyra f. Burmeister på Vesterfælledvej. tilbage