Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 12. juni 1886
disse revolterende Unge
den 12te Juni [Lørdag 12.6.18861]
Kjære Margrete!
Da de 16 Sider, Du har forlangt af Lisbeth, jo vil komme til at repræsentere det næste Søndagsbrev, er det rimeligt, at jeg i Dag overtager Bestillingen, og vil da begynde med at sende de kjærligste Hilsner og ønske glædelig Fest2. Jeg kan sige mig selv at de Gjæster, I Fortiden har, er vel skikkede til at falde ind under den Stemning, man trænger til at leve i paa de kirkelige Høitidsdage og jeg sender et Suk efter den "Guds Hvile", som det herinde er næsten umueligt at finde noget Spor af. Naa – men lad mig ikke klage over Livet og Bevægelsen omkring mig – det vilde dog være haardt at sidde stille hen og savne dem, disse revolterende Unge, der snart staaer paa Hovedet, 2 snart paa Benene. Ligesom jeg altid maatte holde for Øinene, naar jeg i gamle Dage skulde beundre deres Trapezkunster, saaledes gaaer det mig endnu, naar jeg hører og seer dem slaa Volter, der for mig seer ud, som om de nødvendigt maatte ødelægge sig selv. Men ligesom det første var en god Ting, saaledes er vel det sidste mindre slemt end det seer ud for mig. Hvad der i de sidste Dage især har gjort mig Hovedet kruset, er Henriks Beretning om, at han i disse Dage flytter ind i en herskabelig Villa med Kjøkken i Kjælderen, Stue, 1ste Sal og Kvist, samt en Park paa 4 Tønder Land, der er beliggende tæt ved Esrom. Han skal rigtignok kun give 500 Kr i Huusleie, men da Værelserne er 6 Al høie med kostbart Udstyr ikke Meubler√ i enhver Retning, saa bliver det sikkert alligevel en dyr Spas. For Henrik kan det jo være meget behageligt, at bo smukt i en deilig Egn, men hvordan skal stakkels Marie kunde gjøre saadanne Svingninger. Villaen er bygget af afdøde Fabrikeier 3 Culmsee og ligger tæt ved den store Papirsfabrik, "Havreholm".
See nu fik Du denne lange Historie, skjøndt den egentlig ikke skulde have Plads her, og heller ikke skal have Lov til at tage Luven fra vor Bryllupsstemning3. – Inger er jo afsted og reiser i Dag i Følge med Petra og hendes Mand4 til Samsø (Poul Petersens Moder boer paa Samsø). Torsdag Morgen reiser Erik Inger Knud og Lisbeth og Torsdag Aften Holger og Valdemar. De skal Alle bo paa Ørumgaard. – Daugaard er Telegrafstation5.
Paa Onsdag, Eriks Fødselsdag, spiser han her for sidste Gang6 og Du kan være vis paa, det er med ikke lidt Bevægelse jeg siger Farvel til de Aar, da hans taalmodige, kjærlige Nærværelse har støttet mig i Stort og Smaat og hjulpet vældigt til at holde sammen paa Tingene. Han har været en sjelden kjærlig Søn overfor sin Bedstefader, sin Fader og mig, og det vil Vorherre nok gjengjælde ham i sit hans eget Hjem. – De unge Brødre har baade Respect for ham og holder af ham.
Hvad Mathilde angaaer, da veed jeg ikke 4 bedre end at sende Dig hendes Brev; men Du maa passe paa det og sende mig det tilbage. Jeg haaber, Lisbeth kan ordne sig saaledes, at hun kan besøge Mathilde en Dagstid paa Hjemveien. Hans Peter vilde ogsaa hellere end gjerne have hende fat, men det bliver for vidtløftigt; han har jo ogsaa nok i Forveien. Jeg skal love for Fru Schmidt og Louise har haft deiligt Veir at begynde med. – Hvorledes bærer man sig dog ad med at blive forkjølet nu; det er vel de kolde Aftener, der gjør det; jeg vil da haabe det kun er overgaaende hos Eder. Hidtil har Varmen ikke trykket os, men i Dag synes det nok at kunne blive vel godt. Regnen vilde sikkert blive hilset med Glæde af Mange, men tænk paa Alle dem, der gaaer i Tøiret Dag ud og Dag ind og skal have lidt frisk Luft i Lungerne. Igjennem Holger og Valdemar har jeg lært at kjende, hvad det vil sige.
Inden jeg slutter maa jeg huske at meddele Dig en morsom Forlovelse, som Du maaskee allerede kjender: Niels Jacobsen7 og min Broders Pleiedatter Sophie Heise8. Det er underligt som det kan gaae omkring. Hun er en rar og jevn Pige, der ikke har passet videre godt i min Broders Huus og derfor har været i en Præstegrd i Jylland. Men Udsigterne er neppe glimrende.
Nu et hurtigt Farvel og tusinde kjærlige Hilsner; forhaabentlig sees vi til Emils Fødselsdag.
Moder
[teksten fortsætter på hovedet øverst på side 1:] Ved at læse mit Brev igjennem seer jeg, det er et underlig stykket Et; men jeg har altid saa meget at skulle have frem og maa gjøre det saa kort. Lisbeth er i fuldt Arbeide med en Deel af Ingers Elever. – Vil Du hilse Professor Zeuthen. Kampmann faar ikke Skive.
[videre nedad i venstre margin på side 1:] Jeg modtog nu et meget fornøiet Brev fra Hans Peter.
