Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 5. juni 1886
Inger er altid i Activitet
Lørdag *Juni 5/6 1886 [5.6.18861]
Kjære Margrete!
Det er nok bedst, vi seer at komme i Gang igjen med vor ugentlige Skriven, thi det er dog for tidligt at begynde at gjemme sine Meddelelser til det kan skee mundtlig. Jeg bliver ved at synes, at jeg skulde see√ Erik og Johanne hjemme igjen før jeg reiser bort, og naar det er saa kjøligt som i disse Dage, synes man, der slet Intet kan være til Hinder derfor.
Holger og Valdemar trænger virkelig ogsaa til, at Huset ikke for længe er opløst, det kan blive trangt nok for dem endda, skjøndt de vel nok faaer nogen Ferie, at sige, naar de renoncerer paa deres Løn.
Nu lade vi Dagene gaae og seer, hvorledes Alt vil stille sig; foreløbigt er vi unægteligt meest optaget af Bryllupsfærden2.
– Men hvad sagde Du til Efterretningen og Bispebesøget3? jeg længes efter at høre i hvad Tonart Du taler derom. Du vilde 2 naturligvis helst være fri; men naar det skal være, kan Du vel ogsaa faae noget godt ud deraf. —
Nu kom Dit Brev ind ad Døren; Tak for det. – Du skriver, at Du venter os strax efter St Hans Dag – men af det forestaaende vil Du see, at det neppe bliver; og naar Du troer, Inger kommer til at lide derunder, saa tager Du feil, thi hun har jo under ingen Omstændigheder Ferie før den midt i Juli; og det er netop Lisbeth der skal være til Tjeneste for Fru Ekhardt. Vi kan jo dog ikke lade som om det Hele var os uvedkommende. Johanne har nok en Søster, Fru Raaby√ her i Byen, men hun er svag og hende kan der ikke gjøres Regning paa; hun tilbragte hele forrige Vinter paa Corsica og har været syg her de sidste Par Maaneder, men er dog nu saa rask, at hun haaber at komme med til Brylluppet. – Inger er i det Hele ikke at beklage. Da alle Skoler fortiden har 14 Dage Pintseferie falder der ogsaa Lettelse af til hende og hun har nu bestemt at tage til Petra4 paa Torsdag, derfra til Samsø Pintselørdag5 og tager saa sammen med Niels og Marie til Ørumgaard, hvor der er Plads 3 til dem. Erik, Knud, Lisbeth, Raabys og flere gamle Tanter og Onkler af hende√ tager Torsdag Morgen med Jernbanen og Holger og Valdemar tager Torsdag Aften enten til Lands eller Vands. Og saa er jeg alene, men derfor ikke langt borte fra det Hele. Jeg venter Morten, Julie og et Par Børn herind paa selve Dagen, men vil forresten helst have Stilhed. Emilie Poulsen kommer her for at være i Datters Sted.
Hvad Bryllupsgave angaaer, saa hørte vist Emil, at jeg giver ham den Sølv Thepotte, som et Minde fra Hjemmet, han ærlig har fortjent; og hvad Kobberstik angaaer, saa gjør Inger sig megen Flid for at træffe det bedste. Hun har haft en Kunstkjender med sig og de kom til det Resultat, at det de kaldte smukkest var en Radering af en fransk Maler6, Milet, der hedder "Aftenstemning"7, hvor man seer et Par unge Bønderfolk komme hjem fra Arbeidet paa Marken og standse under Aftenklokkens Ringning medens Manden tager sin Hue af og Konen folder sine Hænder√. Men dette Stykkes Pendant skal først komme fra Paris; det hedder "Arbeidet" og skal have en temmelig mørk og alvorlig Characteer, 4 saa det er jo ikke saa vist, man holder af at have det i sin Stue. Naar det er kommet skal enten Knud eller Morten herind og slaa Hovedet paa Sømmet. Begge Stykkerne koster 80 Kr foruden Rammer; saa det bliver jo dyrt nok; men hvad der ellers var stod langt derunder i baade Fiinhed og Priis.
Du kan ellers tro, vi leve et uroligt Liv og jeg sender unægtelig af og til et Suk efter Roen hos Eder og i høi Grad efter Gudstjeneste og Altergang; men vi kan jo ikke løbe fra det, vi er sat i og bliver jo ogsaa hjulpet til at føre det igjennem. I Onsdags kom Kampmann herind med sine 2 store Piger og den søde lille Eva, og om de end ikke boer her, saa seer vi dem naturligviis meget og vi maa jo hjelpe til, at det ikke bliver for overvældende for Fru Kampmann og Marianne. Det er for saa vidt heldig, at Lisbeth har den Sorg at Rosenhoff er blevet syg og maa ophøre med alt sit Arbeide en Tid; han har længe skrantet og dette tilligemed min Sygdom har gjort, at hun kun har faaet 16 Timer istedetfor 24, hvilket hun naturligviis er meget kjed af; men det gjør godt for mig at hun ikke sukker over hvert Spille-Øieblik, der gaaer fra hende. – Kampmann seer flink ud, men er ikke glad ved, at Udsigterne for Skive er meget tvivlsomme, og da det forlyder, at der er flere
5 [ark nr.] 2/
Ansøgere om Hans Peters Embede, saa kan vi vel ogsaa slaae den Tand ud og sige Farvel til Skiveegnen. Det er saaledes maaskee ret godt, at det, trods Alt, nu synes at blive realiseret, at Fru Schmidt og Louise tager Sommerophold i Horne; i Dag sender de Gods afsted og paa Mandag reiser de selv. Fru Schmidt er nu ret rask efter at have ligget med indbundne Lemmer i 5 a 6 Uger. Gid de nu maae faae Gavn og Glæde af Opholdet.
– Lille Margrete Kampmann seer ganske vist lidt ynkelig ud med sine Krykker, men hun er voxet godt og har et kjønt og frisk Udseende. I Kallundborg blev hun undersøgt af Dr Schepelern8, der lod til at være godt fornøiet med hende og sagde, at hun nu skulde have sig en høi Støvle og gaae med Stok og til Sommer skal hun bruge Søbade paa Samsø. Det er lidt uheldigt for hende at Fru Kampmann9 ogsaa boer høit tilveirs nu i Forhaabningsholm Lykkesholms-Allee, saa de Bedstemødre er ikke gode at komme til, men det gaaer dog. I Aftes var hun i Circus og er nu inde i Eriks nye Bolig10 for at see Socialisternes Tog. Kampmann bliver her til Tirsdag og Børnene til efter Pintse og bliver 6 saa fulgt hjem af Tante Ma11.
Fra Inger har jeg mange Hilsner; hun er altid i Activitet. I Torsdags var hun i Hjørlunde, hvor hun ikke havde været i lange Tider, og i Gaar havde hun 24 Chokoladegjæster i Anledning af Spilleexamen. I Dag skal hun og Erik til deres vante Grundlovstour, denne Gang til Frihedsstøtten12.
Nu har jeg malet en Masse op og saa er der dog kommet noget til, medens jeg har siddet og skrevet. Der er nemlig kommer Brev fra Mathilde, at hun har taget sig en Plads til Vinter. Det er som Husbestyrerinde hos en Gaardeier i Nærheden af Skjern; Manden hedder Bruhn13 og Gaardens Størrelse er en 20 a 30 Køer. Provst Vilstrup14 i Borris har været gift med hans Søster; og Fru Spleiss15 kjender Noget til ham. Jeg synes, det seer ud til at være ret passende og godt for Mathilde og hun lader ogsaa til at være tilfreds dermed om end lidt alvorlig, nu det er blevet som hun selv har villet.
Nu er her hverken Plads eller Tid til mere. Kun de hjerteligste Hilsner. Lisbeth havde forbudt mig at hilse, da der ingen Brev var kommet; men nu er hun dog glad ved at kunne sende Hilsen med god Samvittighed ved Eders
trofaste Moder
