Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 15. januar 1886
altid Paradoxer at stille i Marken
Fredag Aften *Jan. 1886. [15.1.18861]
Kjære Margrete!
Medens Louise2 og Lisbeth er inde at studere Theori3 hos Inger, vil jeg benytte den uforstyrrede Ro til at sige Dig Tak for Dit Brev i Dag, og til at fortælle lidt om os Alle; thi det staaer for mig som om det var længe siden, jeg sidst skrev til Dig. Rigtig nok kan der ikke være meget at berette da Hans Peter4 saa nylig er kommet lige herfra; men han har vel knapt kunnet faae Indtryk af nogetsomhelst, da det var i saadan urolig Tid, han var her. Egentlig er her fremdeles uroligt thi 4 Sønner5 hver Dag til Middag bringer adskilligt med sig ind fra Gaden, men udenfor Maaltiderne er her saamæn stille nok, saa jeg sidder almindeligst ganske alenex. Denne Eensomhed har jeg forresten ikke noget imod, da her paa andre Tider
x Lisbeth sidder jo ofte i sit Værelse og øver sig, etc.
2 af Dagen er saa livligt og jeg altid har noget at beskjæftige mig med; især læser jeg adskilligt og det giver jo mange Tanker. Her føres naturligviis mange æstetiske Debatter i denne Tid, vi har Henrik til Middagspensionair, thi han har jo altid Paradoxer at stille i Marken. Ogsaa Politiken faaer sin Part, skjøndt man er træt og kjed af den; alt hvad de sidste Dage har bragt er baade til at lee og græde over; i ethvert Fald er det et politisk Uføre lig det, vi har paa Gaderne i Dag. Min Moders gamle Ord, "at tage den ene og slaa den anden med", kunde faae en passende Anvendelse.
Men – bort fra Vrøvlet. – Jeg er meget glad ved, at vide Hans Peter i Magleby; der gaaer han da saa godt som vel mueligt og oppebier sin Gjerning og efter hvad der nu forlyder, er der jo ikke lang Tid tilbage; saa for ham seer jo Veien banet ud for det første. I det Hele taget skikker det sig jo jævnt godt for dem Alle, saa jeg har meget at takke for. – Nu skal Knud6 jo snart til Bistrup; men forinden (eller maaskee først til Foraaret) skal han, paa Kommunens Regning, en Tour til England paa omtrent 6 Uger for at undersøge forskjellige Forhold 3 derovre. Saa han er jo ogsaa godt i Gang om han end ikke bliver af dem, der kan "banke en Forretning op", som Erik7 kalder det. Det overlader han til Erik, for hvem det maaskee ogsaa nok vil lykkes i Tidens Længde. Holger8 og Valdemar9 kan kan jo nok af og til falde lidt i Mismod, naar de tænker paa hvorledes de skal faae egen Forretning nogensinde; men saa trøster de sig ved at prøve paa at vinde i Lotteriet; undersøger Ægteskabstilbudene, om der ingen nye Koner tilbyder sig og ender gjerne med, at gjøre Kommers med Lisbeth, der er meget glad ved at have sine unge Brødre hjemme.
I Lørdags havde de i Forening drevet det dertil, at vi havde et lille Selskab, hvor der blev vendt op og ned paa Huset i Ordsprogsleg og hvor de tilgavns slog Gjækken løs til efter Midnat. Nu er Lisbeth atter paafærde, da hun skal paa Bal hos "Directeurs Jensens"10 paa Onsdag. Vi vendte og dreiede det, om hun skulde sige Nei, hvortil hun havde meest Lyst; men saa maatte hun jo sige Nei til alt, hvad der kunde komme af den Slags og det vilde hun dog ikke; saa nu bliver der syet en billig, men kjøn lyserød ulden Kjole til hende, der forhaabentlig skal stille alle den Slags Sorger for lang Tid. –
Du seer heraf at de Unge egentlig lever et fornøiet Liv i det lille Hjem, de har at holde 4 sig til og jeg falder tidt i Forundring over, at det virkelig er blevet mig mueligt at gjøre det saa godt for dem. Men nu er da jo ogsaa snart Alle i deres bedste Arbeidskraft.
Den eneste, jeg gjerne vilde gjøre det lidt bedre for, er Mathilde11; men hun vil ikke selv, saa hende maa jeg lade gaae sin egen Vei en Tid endnu. Jeg havde arrangeret, at hun skulde nogle Maaneder herud for at gaae i Frøken Zahles Kogeskole12; men det havde hun slet ikke Lyst til. Hvor mon der nu skal blive Plads til hende til Sommer?
Hvor det er bedrøveligt hvad I skriver om Eders Venner fra Ørum-Egnen; staaer det virkelig saa daarligt til med Landbrugerne? i saa Fald vil det jo mærkes paa alle Kanter. Jeg er bange, Morten faaer trange Tider med samt sin store Flok, saa det bliver vist ikke let for ham, vedblivende at holde Idealets Fane høit. Det foragtede Madstræv raaber høit, hvor man har mange Munde at sørge for. – Paa Samsø skulde man ogsaa synes, det maatte være trangt nok, men Brevene derfra er altid saa friske og glade, at det er Synd at gjøre sig Bekymringer for dem. Gud see nu i Naade til dem, at Marie maa blive ført godt over det Forestaaende13; jeg gaaer altid i urolig Spænding ved Sligt; man hører nu saa meget svært, baade paa den ene og anden Maade. Kampmanns
5 [ark nr.:] 2/
er meget betaget af, saa meget deres Venner, Gjemsøes14, har at gaae igjennem. Alle deres Børn og 2 Piger har ligget af Difteritis og det yngste Barn er død efter store Lidelser. Blot han ikke selv gaaer heelt tilgrunde derunder; han har saa lidt at holde af. –
Inger var forleden oppe hos Zeuthens15; men da laa Fru Zeuthen, saa Inger talte kun med ham, der naturligviis var nedtrykt; nu venter jeg i Morgen, at faae Lisbeth derud for at høre lidt derfra igjen. – Med Mathilde Bülow16 gaaer det godt fremad; med Petra17 er det i høi Grad op og ned. Anna Jacobsen18 er her i denne Tid for at gjøre Forsøg paa at komme til Sygepleien, men hun er baade svag og meget nedtrykt, saa jeg begriber ikke hvorledes det skal gaae. Carl og Marie19 havde i Julen Besøg af Fru Jacobsen20 med 3 Sønner21, saa hele Familien var samlet der; nu boer de jo i den egentlige Præstegaard og Fru Jessen22 og hendes Fader23 i Kapellanboligen.
Naar jeg nu har faaet tilføiet, at Christian Fischer24 er blevet forlovet med Louise Weilbach, saa har jeg virkelig faaet Dig fortalt en heel Deel og vil derfor endnu kun tilføie de kjærligste Hilsner til Din Husbond og alle Dine Omværende fra Eders trofaste
Moder
