Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 14. marts 1885
lyse som en Stjerne over deres Hjem
Lørdag *April 1885 [14.3.18851]
Kjære Margrete!
Da jeg kan skjønne af Dit sidste Brev, at Du især har haft ondt af Mathilde, vil jeg begynde med at sige, at hun skrev paa en Konvolut forleden: jeg reiser til Ulmann den 3die (eller maaskee 4de) Mai; men nærmere har jeg ikke hørt derom. Nu har hun maaskee opsat nærmere Besked i Haab om at møde en og anden ved lille Karens Jordefærd2 i Morgen og der vil hun da ogsaa træffe, i det mindste, Inger og Lisbeth. De tage med Toget til Frederikssund3 og der er Vogn efter dem; saa har de 2 Miil til Østby. Det er forsaavidt kjedeligt, at Hans Peter og Rohde tog derud paa Faders Fødselsdag4. Hans Peter længtes efter at see til dem og vi antog egentlig, at Henrik helst vilde have sin lille Skat gjemt i al Stilhed; men det er ikke Tilfældet; de trænge jo til at bevise hende 2 deres Kjærlighed saa langt de kan naae hende. Hun laa saa kjønt i sin Seng i deres Dagligstue. Deres lille Johanne var fremdeles hos Søsteren. De vare begge rolige og fattede, men naturligviis kun opfyldt af deres lille Karen. Den søde, lille Pige vil dog altid lyse som en Stjerne over deres Hjem, saa hun har ikke levet sit korte Liv forgjæves. Lille Johanne er ogsaa en sød En og egentlig kjønnere.
Fra Frederiksdal har Efterretningerne lydt lidt bedre.
Det er jo ikke for det Gode, dersom jeg seer Jespersen herinde en af de første Dage, saa jeg vilde ikke ønske det; men han skal dog vide, at han kan godt komme baade Tirsdag og Onsdag Middag uanmeldt, thi da er vi Mange og kan godt være En til. – Og saa vil jeg ønske for ham, at han ikke, naar han kommer til Haslund5, faaer No. 54, som Louise fik forleden. Det bliver ikke i Dag eller i Morgen, at Erik kommer saavidt, men mindre kan ogsaa gjøre det, og jeg troer, det gaaer jevnt godt for Erik.
Louise6 er vedblivende ret flink og Hans Peter er glad ved sin Pige, der ogsaa er sød og god; men hvorledes H P holder ud, at komme i hendes Hjem forstaaer jeg knap; f. E. nu 3 er der siden 1ste Marts gaaet 2 Piger fra dem og nu staaer de atter uden Hjelp. Og saaledes gaaer det uafladeligt. Man kan blive ganske bange naar man, som jeg nu, skal til at see sig om Pige; (Christines Moder vil nemlig ikke afsee hende længere end til 1ste Mai) men en forfjamsket kjøbenhavnsk Pige er dog vel ogsaa et Menneske og de er vel heller ikke Alle forfjamskede. Jeg har ikke meget Mod paa en fra Landet, de er saa uvant med Forholdene. Christines Kjæreste har forresten faaet Plads som Herredsfuldmægtig i Nykjøbing her paa Sjælland, saa det varer vel ikke saa længe før hun bliver Frue.
Nu maa jeg slutte, da Lisbeth skal have Brevet med sig, naar hun gaaer til Kunstsyning – men der er vel heller ikke mere, der trænger til Meddelelse. Marie har været dygtig forkjølet, men Du har vist selv haft Brev fra hende.
Marie Poulsen gaaer herinde endnu, da hun søger Øienlæge; det er en skrøbelig Slægt7.
Vore kjærligste Hilsner
Moder
Tak fordi I vil tage imod os i Sommerferien, men endnu tænker jeg slet ikke saa langt; jeg maa først tage Hensyn til Hans Peter, Valdemar og Pigen.
4 [Udskrift på brevet:] Til Fru M Jespersen
