Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 12. februar 1885
den naturlige Gang mod Afslutning
Torsdag *Fbr 1885 [12.2.18851]
Kjære Margrete!
Da det denne Gang er min Tour til at skrive, vil jeg dog see at faae et lille Brev istand, der kan sige Dig, at jeg er ret flink, skjøndt det maaskee ogsaa kan sige Dig at jeg ikke er avanceret meget siden jeg skrev for 14 Dage siden2. Men om jeg end endnu kun kan være den halve Dag oppe saa er der dog vundet det, at jeg befinder mig bedre, kan sove ret godt og har ogsaa faaet Appetit, om der end er faa Ting, der behager min vrøvlede Mave.
Det følger af sig selv, at jeg ofte kan føle mig forknyt og overvældet naar 2 jeg ikke paa nogetsomhelst Punkt kan magte det meget, der samler sig omkring mig. Men Vorherre vil derved lære mig at jeg ikke maa bilde mig, at det er mig, der holder det sammen; jeg skal kun ligge stille og takke ham for den store Naade, der paa saa mange Maader er over mit lille Hjem. Og naar jeg seer med hvilken kraftig Væxt hele min Ungdom skyder frem, saa maa jeg let kunde see, at mine Kræfter gaae den naturlige Gang mod Afslutning. – Jeg har jo nu naaet at faae Valdemar over til mig; det var det, der ifjor voldte mig saa megen Uro og Længsel. Han er mig en stor Glæde, thi bagved hans vanskelige Væsen er der gjemt meget godt og dygtig er han vist ogsaa.
Nu har han Arbeide fra Morgen til Aften i Gads Forlags-Afdeling, men har 2 Timer Middagsro, saa han kommer hjem og spiser. Han og Lisbeth har det godt med hinanden om de end af og til kan mundhugges, 3 hvilket kun viser, at de føler sig jevnbyrdige. Lisbeth kan jo godt trænge til at føre lidt ungdommelig Discution.
Forresten er det moersomt, som hun veed at sno sig mellem de gamle Brødre og er dem altid til Tjeneste med et fornøiet Sind. Sin Seng maa hun jo af og til afstaae, men saa falder der ogsaa nogle Kager eller en Theaterbillet eller Sligt af. Igaar Nat sov Morten her og i Morges havde vi et lille Indkig af Mathilde paa Veien, med Andre derudefra, til Meieriudstilling i Kjøge3. Mathilde var meget henrykt over Handsker og Lommetørklæder fra Dig.
Nu maa det være nok. De kjærligste Hilsner til Mand og Børn fra
Moder
Louises Moder er endnu paa Hospitalet men har det godt.
