Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 4. januar 1884
Hvor de Digtere kan rode Alt sammen
den 4de Januar [Fredag 4.1.18841]
Det passer godt, at jeg ikke fik mit Brev afsted i Gaar, thi nu kan jeg takke for Børnenes fornøielige Rimbrev og Dine Linier. Jeg vil saa med det samme meddele, hvad jeg glemte i Gaar, at Leopold Meier2 er blevet forlovet med en ung, smuk Dame, der hedder Emma Bendix og nok er Datter af en Manufacturhandler paa Østergade; ellers veed jeg ikke noget om hende, men der er Glæde over Partiet.
Jeg kan ikke sige noget nærmere om lille Margrete, thi Knud har jo været bortreist og han udtaler sig heller ikke gjerne om hende. Kun ytrede han, at det var jo umueligt at sige Noget, da det kunde gaae baade godt og daarligt; men det sandsynligste var, at det blev midt imellem, saa hun fik et stivt Been eller saadant lignende. Men maa hun blot blive sund, saa kunde man jo nok finde sig i det.
Jeg kan forstaae, at den kjære Fru Zeuthen3 føler sig træt og tung; thi man bliver rigtignok ikke forfrisket ved at skulle opholde sig uafladeligt i de opvarmede Stuer, især naar man har Kul og Koocks. Det piner mig meget, ikke at kunne komme op før Kakkelovnen er ubehagelig varm, men naar jeg skal passe paa Hosten, maa jeg lade det gaae ud over Nerverne. Det er en Lettelse at vide, at man har den korteste Dag bag sig.
Endnu engang Hilsen og Farvel
Moder
Jeg er saa ilde tilpas efter at have læst Drachmanns Skyggebilleder og Bjørnsons "Over Evne"4. Hvor de Digtere kan rode Alt sammen og naar det saa Altsammen lyder som den deiligste Musik, saa veed man næsten ikke, hvor man selv er.