Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 3. januar 1884
mine mange Sønner midt inde i Vrøvlet
den 3die Januar 84 [Torsdag 3.1.18841]
Mortens Fødselsdag
Min kjære Margrete!
Mon jeg nu skulde naae, at faae et ordentlig samlet Brev istand? Jeg har da biet længe nok derpaa og det er knap at det kan gjælde for et Jule og Nytaarsbrev; dog, vi har endnu Helligtrekonger tilbage saa det kan nok gaae. Derfor allerførst Tak for Julen med alt hvad Godt, den har bragt fra√ Eder og ogsaa Tak for kjære Breve til min Fødselsdag. I taler Allesammen deri om Foraaret og Paasken og forunderligt nok, seer det jo nu mere ud efter, at jeg mueligen kunde faae Lov, at være hos Eder til den Tid, saa vi vil haabe paa, at jeg maae faae den Glæde. Der er jo lang Tid til endnu, saa der er jo Tid til at vinde Kræfter, om jeg maa blive sparet for nye Tilbagefald. Det seer virkelig lysere ud.
Min Fødselsdag var en god og glad Dag, fuld af Kjærlighed. Alle mine kjære Børn lod mig fuldeligt føle, at jeg endnu kan være 2 noget for dem. Men inderlig veemodigt var det, at have den søde lille Margrete Kampmann iblandt os og det er ikke blevet lettere, nu at vide hende paa Hospitalet, hvor hun ligger spændt i en Maskine og ikke kan røre sig. I bedste Fald bliver det nok en meget langvarig Historie, saa det søde Barn bliver tidligt øvet i at bøie sig under Korset. Hun er ogsaa ganske anderledes end andre Børn; gjør ikke Modsigelse i noget Stykke, spørger heller ikke om hvorlænge og hvornaar, men fromme fugtige Øine har hun ofte. – Hvor jeg er glad, at jeg har Mathilde, at sende dagligt ud til hende, thi Inger kan jo meget sjeldent og Mariane og Fru Kampmann kan kun komme om Formiddagen, og det er netop de lange Eftermiddage, det kniber med. Imellem 4 og 6 tages der imod Besøg og Pleiersken vil meget gjerne at der saa skal komme Nogen til hende, især i den første Tid. Det er meget svært for Niels og Marie. Fortæl Lisbeth at Helgas Tøi bliver vadsket og strøget og i Eftermiddag drager hun med Kuffert derud. Margrete har rigtignok en voldsom fiin Dukke, hun 3 fik af en af Comtesserne derovre2, men Helga har nu engang de Børns Hjerte.
Da jeg fortalte om min Fødselsdag glemte jeg at skildre, hvilken blød og glad Stemning det gav, at den første Hilsen var et Telegram fra Holger.
Jeg tilbagesender hermed Otto Møllers Bog3 med Tak for Laan. Den har naturligviis interresseret mig, men jeg kan alligevel ikke forstaae ham. Jeg vilde ønske jeg kunde tale med Emil om den; – dog, vi blev neppe enige og det behøves da heller ikke, thi det hører jo ikke til Salighedens Sag.
Jeg synes han er inconseqvent (jeg veed ikke hvorledes Ordet staves). Jeg kan forstaae ham naar han siger: de Christnes Borgerskab er i Himlen; paa Jorden har de kun at være Øvrigheden lydig, selv om det er en Nero. Men deraf maatte jo følge, at de skal være alt bestaaende lydig (for Samvittighedens Skyld) ogsaa naar der i det bestaaende ligger Spire til Flertals-Regimente. Han indrømmer jo selv, at Spiren til det, der er, ligger i 1848, man skal altsaa bag ved 48 for at finde den af Gud beskikkede Øvrighed. Det kan jeg ingen Rede finde i. Jeg har ingen overspændte Følelser overfor 4 hvad der skete dengang; men jeg veed at vi stod overfor en umuelig Tronfølger, saa de Mænd, der dengang fik det Nye ind, de gjorde det for det bedste, om de end ikke saae, hvad mange ældre og erfarne saae (deriblandt min Fader) at det var Begyndelsen til meget mere.
Og naar saa Otto Møller formaner til at fly Flertallet, saa synes jeg ogsaa det er en egen Sag. Er de Christne ikke Jordens Salt, der skal bevare det Hele fra Forraadnelse, saa det kan da ikke være Synd, naar de Christne vil gjøre deres til, at det Onde ikke tager Overhaand i Folk og Stat.
Det er ikke for det, man kan nok undertiden synes, at det seer saa haabløst ud at røre ved Noget, at man kan blive ganske ligegyldig derfor; men da jeg har mine mange Sønner midt inde i Vrøvlet, kan jeg ikke holde mig udenfor det.
Naa – men sig til Emil, han skal ikke bryde sig om al min Sniksnak; jeg har talt mig selv i ondt Humeur. Sig ham derimod Tak for hans rare, kjærlige Brev, og tak ogsaa Lisbeth for hendes lille fine Brev. Pigebørnenes Strimmel og Haandlinninger bleve indviede paa min Fødselsdag. – Jeg vedlægger 100 Kr, saa bliver efterhaanden min Regning 5 Kr 46 Øre tilbage, som Lisbeth jo kan faae. – Fra Fr Krog kan jeg hilse ogsaa fra Brødre og Søstre.
Eders trofaste Moder
[på hovedet øverst på side 1:] Hvad var det for en huslig Kjedsommelighed Eders Svinepasser havde at mælde?
